Hvad bilder I jer ind?!

Jeg spildte et par minutter sidste weekend på at se slutningen af Lyngby-AaB. Det skulle jeg aldrig have gjort. Siden da har jeg næsten ikke kunnet holde mund om SAS-ligaens elendige forfatning.

Hvordan nogen overhovedet kan finde på at kalde dansk klubfodbold for interessant efter sådan en forestilling (og for så vidt også de andre kampe, jeg har set denne sæson), går over min forstand.

Næ, lad os se noget mere interessant:




Lad os for overskuelighedens skyld dele kritikken op i tre punkter:

Intelligens/kreativitet i pressede situationer
90 % af SAS-ligaspillerne forsøger sig med håbløse afleveringer 50 % af tiden (de sidste 50 % er afleveringer tilbage eller til siden, og dem rammer de da som regel plet med).

I det hele taget er afleveringer tilbage og til siden noget, der generelt fylder alt for meget i dansk fodbold (såmænd også på landsholdet). Tænk kreativt, venner!

Elendig teknik
Hvornår har du sidst set en dansk SAS-liga-spiller (ud over måske Grønkjær), der ikke stopper op og vender om, når der står en modspiller foran ham? Dribl da, for dælen! Prøv det - det der med husmandsfinter, der var så sjovt, da man spillede lilleput.

90 % af SAS-liga-spillerne er boldflyttende rugbrødsspillere. Fedt nok, at de kan løbe solen sort, men kan de lægge en bold død med mindre end tre berøringer? Der sker intet fremadrettet, og det har for længst smittet af på det danske landshold. Et par afleveringer frem til en spiller, der bliver dækket af en anden spiller. Så ryger bolden tilbage, lidt til siden, og det hele slutter med et håbløst indlæg til hovedstødsstærke Jon Dahl.

Indstilling
Nu vender vi tilbage til Lyngby-AaB. Her er tale om en kamp mellem et allerede nedrykket (og efter sigende relativt offensivt indstillet hold), og et hold, der netop har vundet mesterskabet. Ingen af holdene har noget som helst på spil. Så må der virkelig være basis for at komme ud over stepperne; prøve et par nye finter, skyde lidt på mål udefra, og så videre?

Hmm... Ni skud på mål i hele kampen. I alt (!) Heraf ramte fire-fem stykker indenfor rammen. Vi taler altså om to hold, der over halvfems minutter har brugt ti minutter på at spille sig frem til hvert skud på mål. SÅ kan man da tale om gennemspillede angreb. Eller hvad?

Mesterskabstømmermænd eller ej; det er simpelthen ikke godt nok. I en tilsvarende kamp mellem de nykårede mestre fra Real Madrid og allerede nedrykkede Levante blev der scoret syv mål, og der var mere end 25 skud på mål. Okay, godt nok er Augustinussen ikke nogen Robinho, men det er altså heller ikke nødvendigt for at komme på skudhold overfor forsvarsspillere som Jacob Bresemann og Christoffer Fischer (no offense, guys).

Et enkelt forslag skal det blive til fra min side. Det er sandsynligvis ikke noget, der hjælper på kvaliteten af spillet, men så må vi tage konsekvensen af elendigheden og forsøge at skabe noget fremtidssikring.

Forslaget lyder som følger: Hvert hold skal have mindst to danskere under 20 år i startopstillingen.

Og nåja, resultatet 0-0 skal give nul points.

Basta.