It does not matter how many people the military kills, we woe to struggle and sacrify our lives to restore democracy for our future generation.
- fra Ko-Htike
Den er helt gal i Burma/Myanmar. Folk bliver skudt på åben gade, og regimet er efterhånden desperate for at lukke munden på den utilfredse befolkning.
Alt dette lader sig kun gøre, fordi Kina, Indien (og Mærsk m.fl.) handler med landet og sender penge lige i lommen på despoten Than Shwe og hans kumpaner, der udelukkende bruger indtjeningen på at opretholde en enorm militærstyrke.
En militærstyrke, hvis fornemste opgave er at anholde, myrde og torturere "dissidenter" og andre, som tillader sig at gå fredeligt igennem Yangons gader. Det eneste mål med denne voldskampagne er at sikre, at regeringen kan blive ved magten. Man har tidligere afholdt en demokratisk afstemning, men resultatet passede ikke Than Shwe, så man satte vinderen af valget, Aung San Suu Kyi, i husarrest, hvor hun stadig sidder - 18 år efter valget.
Kina m.fl. har nedlagt veto i FN, så man ikke kan indføre sanktioner mod den militærjunta, som styrer landet. Tag jer sammen! Vi kan alle blive enige om, at det er en god ting at gå imod USA på visse punkter, men helt ærligt... godtnok er der tilsyneladende masser af værdifulde natur-ressourcer i landet, men det må da være muligt at tilsidesætte økonomiske behov, når et regime i den grad agerer nådesløst.
Heldigvis (jeg tøver med at bruge dette ord, for hvem er det heldigt for?) lader befolkningen indtil videre til at være umulig at stoppe denne gang. Når jeg siger denne gang, er det fordi magthaverne i 1988 slagtede 3.000 (!) fredelige demonstranter på åben gade for at kvæle "revolutionære røster".
På trods af anholdelser, henrettelser og udgangsforbud fortsætter munke og almindelige indbyggere at protestere på gaderne. Og på trods af juntaens forsøg på at blokere Internet-forbindelsen til og fra landet, strømmer det ud med billeder og videooptagelser, der viser, hvor grusomt det er derovre. Det sætter unægtelig en vis gruppe unge danskeres evige brok over "politivold" noget i relief.
Læs f.eks. Ko-htike eller Kadaung
ADVARSEL: Billeder og beretninger på nogle af ovennævnte sider kan være voldsomme.
Situationen i Burma får næsten (næsten) forholdene i Usbekistan til at virke humane.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
1 comment:
Det er frygteligt at se på. Tænk at leve det meste af sit liv i et diktatur. Man har jo kun et.
Men jeg synes også, det rejser nogle spørgsmål. Som du selv antyder, så kan den her vanskeligt tværes af på USA.
Militær indgriben har absolut sine skyggesider. Gevaldige. Men det har ikke at gøre noget også. Jeg har det ikke særligt godt med at tænke på alle de millioner af mennesker i lande som Nordkorea, Burma og mange andre, som vi jo et eller andet sted lukker øjnene for.
Magt og afmagt. De er næsten lige slemme.
Post a Comment