For de af jer, der synes om Simpsons og Family Guy, så kan "American Dad" være seneste skud på stammen af satiriske, amerikanske tegnefilm-serier, som er værd at bruge lidt tid på.
Egentlig er humoren meget den samme, som benyttes i de andre serier: Den er spækket med referencer til andre populærkulturelle medietekster, og den er fyldt med karikerede figurer, som passer ind i diverse stereotyper: Den republikanske, xenofobiske far (arbejder hos CIA), den lidt vage og tilgivende moderfigur, den venstreorienterede, vegetariske og rebelske datter, det bøssede rumvæsen (som reddede faderens liv i Area 51), og sidst men ikke mindst: Klaus, den elskelige guldfisk, som har fået sin hjerne byttet ud med en über-liderlig østtysk skihopper efter en lille CIA-operation. Alle sammen velkendte og ofte brugte figurer (?)
Faktisk er humoren så meget den samme som i de to førnævnte serier, at det kun er de enkelte karakterer, som er blevet drejet over en delvist ny skabelon. Og når man har udtænkt et par karakterer og deres fysiske og mentale attributter, er det relativt let at bygge en serie enkle narrativer op, som de kan udfolde sig indenfor. Nogen vil påstå, at de narrative fællestræk ligger forud for karaktererne, og det gør de for så vidt også på det overordnede strukturelle niveau, men i det rent praktiske arbejde er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det er lettere at arbejde sig fra karaktererne og ind i de enkelte plots.
Med dette har jeg naturligvis impliceret, at American Dad ikke repræsenterer den helt store nytænkning, og det mener jeg heller ikke, at den gør. Overhovedet ikke, faktisk. Af og til kan det godt undre, at der ikke stilles højere krav til de ting, der bliver puttet på dåse og sendt i fjernsynet.
Så vidt den lidt akademiske del. Nu til den lidt mere jordnære del: Der er ganske enkelt hylemorsomme sekvenser i de fleste af afsnittene. Især er det guldfisken Klaus, der evig og altid lægger an på den halvlækre moder, Francine, som står for grinene. Men naturligvis fylder den rigide og kompromisløse fader, Stan, klart mest i billedet. Og det er da også morsomt, når han f.eks. omdanner hele familiens have til en "prison camp"... hov, undskyld.. et "Detention centre" og holder hele nabolaget fanget under mistanke om terrorvirksomhed. Da datteren vredt siger: "What you´re doing, violates every tenet of a rational and just society", replicerer faderen glad: "High five!"
Jaja, satiren og selvironien på vegne af den amerikanske regering er til at føle på. Vi har hørt og set det hele før, men det er nu stadig sjovt. Især fordi der af og til er seksuel (og til tider endda incestuøs) innuendo. Den slags kan vi godt lide. Incest er objektivt morsomt. I hvert fald, når det ikke foregår i virkeligheden.
PS: Gad vide, om den republikanske del af befolkningen ikke kan finde ud af at lave tegnefilm. Eller også er de simpelthen ikke sjove?
Tuesday, September 18, 2007
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
4 comments:
Ja, det er ofte patrioterne, fascisterne og fundamentalisterne, der magter ironiens magt til magtesloeshed.
Guldfiskens fuldstaendige manglende selvbevidsthed ser jeg faktisk frem til, det er ogsaa det der trigger mig i Family Dad; Stevies uendelige trang og hang til verdensherredoemme (Elsker ogsaa Brains ukuelighed i Pinky and Brain!).
Video paa myspacen er fra en tale paa Harvard.
http://www.myspace.com/sethwmacfarlane
... det sidste, de er simpelthen ikke sjove. Hilsen Amerikaneren. :)
American Dad er just opdateret paa
tv-links.co.uk
http://www.tv-links.co.uk/listings/2/6234
farvel pensum, farvel solskin
Post a Comment