Til byens udskænkningssteder: Kom an!

Så er det slut. The jig is up. Igennem mange år har de stakkels værtshusejere og medlemmer af DRC (Brancheforeningen for Danske restauranter & Caféer) lidt frygtelige afsavn. Ja, så hårdt har det været økonomisk, at de har været nødt til at betale helt ned til 80-90 kroner til de hårdtarbejdende afryddere, garderobepiger mv.

Og endvidere har de været nødt til at kræve 50-60 kroner for en stor fadøl, for overhovedet at kunne få forretningen til at løbe rundt. De er naturligvis gået glip af mange gæster på den konto, og den store skyldner er selvfølgelig fredagsbar-konceptet.

Godt nok henvises der som regel kun til Klubben på Handelshøjskolen, som er et helt exceptionelt tilfælde, hvor der bliver omsat for usandsynlig mange millioner om året. I de fleste fredagsbarer holder omsætningen sig et godt stykke under en kvart million om året, men det ser jo bedre ud i pressen, når man kan komme med det mest grelle eksempel. Jeg vil i den forbindelse anbefale de ærværdige herrer i DRC at udvide horisonten og kigge forbi eksempelvis Datalogisk Fredagsbar, som nok ligger i den anden ende af skalaen (og der er sikkert barer, som er endnu mindre).

Hvad er en fredagsbar så? En fredagsbar er et lokale, som stilles til rådighed af universitet (eller hvilken som helst læreanstalt). Fredagsbarerne fungerer som frivillige organisationer, der hver fredag arrangerer underholdning, og de sætter her rammerne for det, man kan kalde "studiemiljø" (selvfølgelig er det ikke kun fredagsbarerne, der er afgørende for studiemiljøet, men de bidrager da hertil).

På grund af de gratis lokaler, den gratis strøm, og ikke mindst den gratis arbejdskraft, behøver fredagsbarerne ikke kræve 60 pr. øl for at få forretningen til at løbe rundt. I Fredagsbar.dk tager man således f.eks. 10 kr. for almindelige øl.

De gratis lokaler og den gratis strøm er selvfølgelig konkurrenceforvridende (ingen pis - det har Konkurrencestyrelsen fuldstændig ret i). Den gratis arbejdskraft kan dog ikke røres - heldigvis er der stadig frit lejde for frivilligt arbejde i universitets-regi.

Derfor har værtshusejerne fået medhold af Konkurrencestyrelsen - universiteterne skal nu afkræve fredagsbarerne for strøm og leje af lokaler - sikkert til markedsværdi. Hvilket for så vidt er helt fair. Konkurrenceregler vejer til enhver tid tungere end abstrakte størrelser som "studiemiljø" og "druk" og "hor".

I fremtiden skal fredagsbarerne så operere ud fra samme økonomiske vilkår som værtshusene, og det vil nok betyde moderat forhøjede ølpriser i fredagsbarerne. Spørgsmålet er så, om ikke værtshusejerne kunne suge endnu flere gæster til sig ved at skrue lidt ned for priserne. Nu er konkurrencen jo mindsket (det lader i hvert fald til at have været værtshusejernes rationale), så de vil kunne tillade sig at sænke priserne og stadig køre med samme profitmargin som før. Lavere priser kan måske endda gå hen at trække flere mennesker til.

Det sker dog nok ikke. Der er ingen tvivl om, at værtshusejeren har gjort dette tiltag i profitmaksimeringens ånd - og fred være med det.

I realiteten har DRC dog nok kun opnået følgende ting:

1) Mere druk i privat regi om fredagen
2) Enkelte af de mindre fredagsbarer (eller de, der ligger på attraktive og dermed dyre adresser) vil være tvunget til at lukke eller fusionere
3) De studerende bruger flere penge i fredagsbarerne, end de gjorde før

Man skal være mere end almindeligt naiv, hvis man som værtshusejer tror, at man får flere kunder, fordi en fredagsøl nu koster 15 kroner i stedet for 10 kroner - og den prisforøgelse er nok endda højt sat.

Fredagsbarer kan nemlig noget, som værtshusene ikke kan: For det første ligger de oftest tæt på studiestederne (heldigvis kan værtshusejerne nok ikke kræve, at denne fordel skal afspejles i prissætningen på fredagsbar-lokalerne), og de udgør dermed - uanset hvor grimme og atmosfæreforladte lokalerne så måtte være - en oplagt mulighed for at afslutte ugen med lidt hygge og/eller dødsdruk.

Men det primære er nok, at det er de studerende selv, der står for alle arrangementer. Samtlige af de fredagsbarer, jeg har været i, har emmet af frivillighed, uhøjtidelighed og en lille smule tryghed. Studerende, der drikker i en fredagsbar, slår sig løs på en helt anden måde, end de gør nede i byen. Hvilket af og til er skræmmende, men sjældent ret længe ad gangen.

Jeg siger til værtshusejerne:

Kom an!

Nu er der vist ikke andre muligheder end at gribe i egen barm, hvis I skal have flere folk igennem tællerne. I har masser af muligheder for at gøre det bedre. I vil aldrig kunne tilbyde det samme, som fredagsbarerne kan, men I kan sagtens gøre det bedre, end I gør nu. Eller har I flere undskyldninger?

Personligt håber jeg, at de studerende rundt omkring i landet vil afholde sig fra formålsløse underskrifts-indsamlinger og store, krakilske protestaktioner med uforsonlig retorik. Der er ingen grund til demonstrativt at vælge byturen fra - gør, som I altid har gjort. Værtshusejerne skal også overleve - som de i øvrigt mirakuløst har gjort i de sidste mange årtier, på trods af fredagsbarernes statsstøttede rædselsregime.

Men næste gang du overvejer, om du skal gå i fredagsbar eller blive hjemme - så vælg fredagsbaren. Vi skal nok tage os af dig.