It does not matter how many people the military kills, we woe to struggle and sacrify our lives to restore democracy for our future generation.
- fra Ko-Htike
Den er helt gal i Burma/Myanmar. Folk bliver skudt på åben gade, og regimet er efterhånden desperate for at lukke munden på den utilfredse befolkning.
Alt dette lader sig kun gøre, fordi Kina, Indien (og Mærsk m.fl.) handler med landet og sender penge lige i lommen på despoten Than Shwe og hans kumpaner, der udelukkende bruger indtjeningen på at opretholde en enorm militærstyrke.
En militærstyrke, hvis fornemste opgave er at anholde, myrde og torturere "dissidenter" og andre, som tillader sig at gå fredeligt igennem Yangons gader. Det eneste mål med denne voldskampagne er at sikre, at regeringen kan blive ved magten. Man har tidligere afholdt en demokratisk afstemning, men resultatet passede ikke Than Shwe, så man satte vinderen af valget, Aung San Suu Kyi, i husarrest, hvor hun stadig sidder - 18 år efter valget.
Kina m.fl. har nedlagt veto i FN, så man ikke kan indføre sanktioner mod den militærjunta, som styrer landet. Tag jer sammen! Vi kan alle blive enige om, at det er en god ting at gå imod USA på visse punkter, men helt ærligt... godtnok er der tilsyneladende masser af værdifulde natur-ressourcer i landet, men det må da være muligt at tilsidesætte økonomiske behov, når et regime i den grad agerer nådesløst.
Heldigvis (jeg tøver med at bruge dette ord, for hvem er det heldigt for?) lader befolkningen indtil videre til at være umulig at stoppe denne gang. Når jeg siger denne gang, er det fordi magthaverne i 1988 slagtede 3.000 (!) fredelige demonstranter på åben gade for at kvæle "revolutionære røster".
På trods af anholdelser, henrettelser og udgangsforbud fortsætter munke og almindelige indbyggere at protestere på gaderne. Og på trods af juntaens forsøg på at blokere Internet-forbindelsen til og fra landet, strømmer det ud med billeder og videooptagelser, der viser, hvor grusomt det er derovre. Det sætter unægtelig en vis gruppe unge danskeres evige brok over "politivold" noget i relief.
Læs f.eks. Ko-htike eller Kadaung
ADVARSEL: Billeder og beretninger på nogle af ovennævnte sider kan være voldsomme.
Situationen i Burma får næsten (næsten) forholdene i Usbekistan til at virke humane.
Thursday, September 27, 2007
Wednesday, September 26, 2007
Hvem er jeg?
I øvrigt: Det sidste musiknummer, jeg har købt: Nik Kershaw: "The Riddle". Sådan. Livets mening på under fire minutter. Og med syntetisk fløjte.
Thursday, September 20, 2007
Flot, Telia/Stofa
Resultatet af dagens hastighedstest med Stofanet:
Jeg betaler pt. 359 kr pr. måned for en download-hastighed, der bør ligge omkring 5 mB/sek (egentlig betaler jeg for 10 mb/sek, men der står med småt, at kablerne sætter den øvre grænse for hastigheden, så jeg kan ikke regne med mere end 5 indtil videre), så jeg er ikke imponeret over, at download-hastigheden ligger nede på 26 kB(!)
På det seneste har jeg dog noteret mig, at hastigheden nedsættes, når det regner udenfor. Så er Stofa naturligvis undskyldt. Force majeure.
Eller hvad? Nu må I sgu tage jer sammen.
Seneste update: Stofa er klar over, at der er et problem i mit område. Der er ingen tidshorisont på, hvornår problemet kan forventes løst.
Hvis der er nogen derude, som ved noget om, hvad der skal til, før Stofa kan siges at forsømme deres aftale med mig som abonnent, så må de gerne kommentere.
Jeg betaler pt. 359 kr pr. måned for en download-hastighed, der bør ligge omkring 5 mB/sek (egentlig betaler jeg for 10 mb/sek, men der står med småt, at kablerne sætter den øvre grænse for hastigheden, så jeg kan ikke regne med mere end 5 indtil videre), så jeg er ikke imponeret over, at download-hastigheden ligger nede på 26 kB(!)
På det seneste har jeg dog noteret mig, at hastigheden nedsættes, når det regner udenfor. Så er Stofa naturligvis undskyldt. Force majeure.
Eller hvad? Nu må I sgu tage jer sammen.
Seneste update: Stofa er klar over, at der er et problem i mit område. Der er ingen tidshorisont på, hvornår problemet kan forventes løst.
Hvis der er nogen derude, som ved noget om, hvad der skal til, før Stofa kan siges at forsømme deres aftale med mig som abonnent, så må de gerne kommentere.
Tuesday, September 18, 2007
En lille anbefaling
For de af jer, der synes om Simpsons og Family Guy, så kan "American Dad" være seneste skud på stammen af satiriske, amerikanske tegnefilm-serier, som er værd at bruge lidt tid på.
Egentlig er humoren meget den samme, som benyttes i de andre serier: Den er spækket med referencer til andre populærkulturelle medietekster, og den er fyldt med karikerede figurer, som passer ind i diverse stereotyper: Den republikanske, xenofobiske far (arbejder hos CIA), den lidt vage og tilgivende moderfigur, den venstreorienterede, vegetariske og rebelske datter, det bøssede rumvæsen (som reddede faderens liv i Area 51), og sidst men ikke mindst: Klaus, den elskelige guldfisk, som har fået sin hjerne byttet ud med en über-liderlig østtysk skihopper efter en lille CIA-operation. Alle sammen velkendte og ofte brugte figurer (?)
Faktisk er humoren så meget den samme som i de to førnævnte serier, at det kun er de enkelte karakterer, som er blevet drejet over en delvist ny skabelon. Og når man har udtænkt et par karakterer og deres fysiske og mentale attributter, er det relativt let at bygge en serie enkle narrativer op, som de kan udfolde sig indenfor. Nogen vil påstå, at de narrative fællestræk ligger forud for karaktererne, og det gør de for så vidt også på det overordnede strukturelle niveau, men i det rent praktiske arbejde er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det er lettere at arbejde sig fra karaktererne og ind i de enkelte plots.
Med dette har jeg naturligvis impliceret, at American Dad ikke repræsenterer den helt store nytænkning, og det mener jeg heller ikke, at den gør. Overhovedet ikke, faktisk. Af og til kan det godt undre, at der ikke stilles højere krav til de ting, der bliver puttet på dåse og sendt i fjernsynet.
Så vidt den lidt akademiske del. Nu til den lidt mere jordnære del: Der er ganske enkelt hylemorsomme sekvenser i de fleste af afsnittene. Især er det guldfisken Klaus, der evig og altid lægger an på den halvlækre moder, Francine, som står for grinene. Men naturligvis fylder den rigide og kompromisløse fader, Stan, klart mest i billedet. Og det er da også morsomt, når han f.eks. omdanner hele familiens have til en "prison camp"... hov, undskyld.. et "Detention centre" og holder hele nabolaget fanget under mistanke om terrorvirksomhed. Da datteren vredt siger: "What you´re doing, violates every tenet of a rational and just society", replicerer faderen glad: "High five!"
Jaja, satiren og selvironien på vegne af den amerikanske regering er til at føle på. Vi har hørt og set det hele før, men det er nu stadig sjovt. Især fordi der af og til er seksuel (og til tider endda incestuøs) innuendo. Den slags kan vi godt lide. Incest er objektivt morsomt. I hvert fald, når det ikke foregår i virkeligheden.
PS: Gad vide, om den republikanske del af befolkningen ikke kan finde ud af at lave tegnefilm. Eller også er de simpelthen ikke sjove?
Egentlig er humoren meget den samme, som benyttes i de andre serier: Den er spækket med referencer til andre populærkulturelle medietekster, og den er fyldt med karikerede figurer, som passer ind i diverse stereotyper: Den republikanske, xenofobiske far (arbejder hos CIA), den lidt vage og tilgivende moderfigur, den venstreorienterede, vegetariske og rebelske datter, det bøssede rumvæsen (som reddede faderens liv i Area 51), og sidst men ikke mindst: Klaus, den elskelige guldfisk, som har fået sin hjerne byttet ud med en über-liderlig østtysk skihopper efter en lille CIA-operation. Alle sammen velkendte og ofte brugte figurer (?)
Faktisk er humoren så meget den samme som i de to førnævnte serier, at det kun er de enkelte karakterer, som er blevet drejet over en delvist ny skabelon. Og når man har udtænkt et par karakterer og deres fysiske og mentale attributter, er det relativt let at bygge en serie enkle narrativer op, som de kan udfolde sig indenfor. Nogen vil påstå, at de narrative fællestræk ligger forud for karaktererne, og det gør de for så vidt også på det overordnede strukturelle niveau, men i det rent praktiske arbejde er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det er lettere at arbejde sig fra karaktererne og ind i de enkelte plots.
Med dette har jeg naturligvis impliceret, at American Dad ikke repræsenterer den helt store nytænkning, og det mener jeg heller ikke, at den gør. Overhovedet ikke, faktisk. Af og til kan det godt undre, at der ikke stilles højere krav til de ting, der bliver puttet på dåse og sendt i fjernsynet.
Så vidt den lidt akademiske del. Nu til den lidt mere jordnære del: Der er ganske enkelt hylemorsomme sekvenser i de fleste af afsnittene. Især er det guldfisken Klaus, der evig og altid lægger an på den halvlækre moder, Francine, som står for grinene. Men naturligvis fylder den rigide og kompromisløse fader, Stan, klart mest i billedet. Og det er da også morsomt, når han f.eks. omdanner hele familiens have til en "prison camp"... hov, undskyld.. et "Detention centre" og holder hele nabolaget fanget under mistanke om terrorvirksomhed. Da datteren vredt siger: "What you´re doing, violates every tenet of a rational and just society", replicerer faderen glad: "High five!"
Jaja, satiren og selvironien på vegne af den amerikanske regering er til at føle på. Vi har hørt og set det hele før, men det er nu stadig sjovt. Især fordi der af og til er seksuel (og til tider endda incestuøs) innuendo. Den slags kan vi godt lide. Incest er objektivt morsomt. I hvert fald, når det ikke foregår i virkeligheden.
PS: Gad vide, om den republikanske del af befolkningen ikke kan finde ud af at lave tegnefilm. Eller også er de simpelthen ikke sjove?
Friday, September 14, 2007
Op med håret!
Apropos World View - her er udsigten til min isse.
Min hårlængde (og -linje) er gået ned, men min mentale kadence er gået op. Jeg tør dog endnu ikke konkludere, at de to altid er omvendt proportionale.
Wednesday, September 12, 2007
Sådan er jeg. Også.
You scored as Postmodernist, Postmodernism is the belief in complete open interpretation. You see the universe as a collection of information with varying ways of putting it together. There is no absolute truth for you; even the most hardened facts are open to interpretation. Meaning relies on context and even the language you use to describe things should be subject to analysis.
What is Your World View? created with QuizFarm.com |
Thursday, September 6, 2007
En beretning fra virkelighedens boldbaner
Først og fremmest: Dette indlæg kommer primært, fordi jeg nu har opdaget, at jeg ikke har ret meget (mere) at fortælle verden. Derfor det selvcentrerede fokus. Man kan jo altid snakke om sig selv, hvis man ikke har andet at sige.
Min første fodboldkarriere stoppede, da jeg forlod landet efter gymnasiet. Formen forsvandt hurtigt, men spilleglæden forblev intakt.
Og det er den såmænd stadigvæk; her halvvejs inde i min første efterårssæson siden 2000. Resultaterne er bare ikke helt så gode som dengang. Efter fire kampe og fire nederlag har jeg efterhånden erkendt, hvad Serie 5 (snart 6) skal bruges til: Øl, glidende tacklinger, og vedligeholdelse af en respektabel grundform. Visse af disse formål kan synes at være i konflikt, men det er de ikke.
Sæsonen startede ellers lovende. Fra min vante plads som back (jeg var angriber i mine unge år, men efterhånden som ølindtaget steg og tempoet faldt, gled jeg længere og længere tilbage på banen - et sandt allround-talent) sneg jeg mig frem og lavede et mål, der var langt bedre, end mine evner berettiger til. Vi tabte dog kampen knebent 2-3.
Siden er det bare gået ned ad bakke, og vi har altså tabt de seneste tre kampe med klare cifre; nærmest uden at være i nærheden af at score. Jeg har endda fjernet al tvivl om mine evner (som kan være opstået efter mit debut-mål) ved nærmest at forære modstanderne et mål i den seneste kamp.
Men jeg holder ved. Fodbold er sundt for kroppen, og øl er godt for sjælen.
Og på lørdag skal vi baske Den Svenske Musikant. Vis mig endegyldigt, Jon Dahl, at jeg har taget fejl af dine evner udi afslutningens svære kunst. Vis mig, at du kan afslutte køligt, overlagt og med overblik, og jeg skal stoppe min kritik af dine platfødder.
Min første fodboldkarriere stoppede, da jeg forlod landet efter gymnasiet. Formen forsvandt hurtigt, men spilleglæden forblev intakt.
Og det er den såmænd stadigvæk; her halvvejs inde i min første efterårssæson siden 2000. Resultaterne er bare ikke helt så gode som dengang. Efter fire kampe og fire nederlag har jeg efterhånden erkendt, hvad Serie 5 (snart 6) skal bruges til: Øl, glidende tacklinger, og vedligeholdelse af en respektabel grundform. Visse af disse formål kan synes at være i konflikt, men det er de ikke.
Sæsonen startede ellers lovende. Fra min vante plads som back (jeg var angriber i mine unge år, men efterhånden som ølindtaget steg og tempoet faldt, gled jeg længere og længere tilbage på banen - et sandt allround-talent) sneg jeg mig frem og lavede et mål, der var langt bedre, end mine evner berettiger til. Vi tabte dog kampen knebent 2-3.
Siden er det bare gået ned ad bakke, og vi har altså tabt de seneste tre kampe med klare cifre; nærmest uden at være i nærheden af at score. Jeg har endda fjernet al tvivl om mine evner (som kan være opstået efter mit debut-mål) ved nærmest at forære modstanderne et mål i den seneste kamp.
Men jeg holder ved. Fodbold er sundt for kroppen, og øl er godt for sjælen.
Og på lørdag skal vi baske Den Svenske Musikant. Vis mig endegyldigt, Jon Dahl, at jeg har taget fejl af dine evner udi afslutningens svære kunst. Vis mig, at du kan afslutte køligt, overlagt og med overblik, og jeg skal stoppe min kritik af dine platfødder.
Subscribe to:
Posts (Atom)