Adjøs

Bloggen er død. Jeg kan anbefale Youtube, hvis folk mangler noget at lave.

CVR-nummer acquired...

Så har jeg fået CVR-nummer - firmaet er oprettet - direktøren er enstemmigt valgt til en periode i den varme stol.

Nu må vi se, om jeg på et tidspunkt får lavet en alvorlig administrationsfejl, som kommer til at koste mig min personlige økonomi. Jeg håber det ikke, men det er en reel risiko, når man først begynder at flette sit liv sammen med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og deres mangfoldighed af blanketter.

Og nu til valget: Hvordan kan så stor en del af befolkningen stemme på et parti, der i al seriøsitet laver en valgvideo som denne:



De første 1:45 minutter består af små still-billeder. Dejlig, dansk natur. Danske køer. Danske Jellinge-sten. Glade danskere. Uha, hvor er det smukt. Og det er selvfølgelig Dansk Folkepartis fortjeneste. Der er taget patent på nationalromantikken, og nostalgien er ikke til at skære sig igennem med en motorsav.

...men noget truer alt det smukke. Et fly kløver det andet Twin Tower efter 1:45 minutter af videoen. Dannebrog afbrændes. Afbrændte biler på Nørrebro. Vold. Og hov! Efter 2:17 minutter et still-billede af...(Musikken bliver truende..)

To kvinder og et lille barn! Musikken er dyster, så de er tydeligvis onde. Og de har tilmed slør på! Billedet viser ikke, i hvor høj grad ansigtet er tildækket. Uanset hvad, så håber jeg, at de to kvinder slæber DF i retten - det er langt, langt under lavmålet at tage et billede af to tilfældige muslimske kvinder og sætte det ind i denne kontekst - garanteret uden at de to er gjort opmærksom på det.

Der klippes fra de to muslimske kvinder til scener fra World Trade Center. Flot, Pia. Det er netop disse to muslimske kvinder og deres lille barn, der er skyld i, at tvilingetårnene blev jævnet med jorden. Dette er fear-mongering af absolut værste skuffe. Jeg er meget nedslået over, at folk ikke kan gennemskue, hvor skadelig en effekt dette har på Danmarks politiske situation og ikke mindst vores ry i udlandet.

Heldigvis bliver musikken igen harmonisk, og vi kommer tilbage til Dannebrog og de grønne marker (Hvis du stemmer på Dansk Folkeparti, skinner solen altid, og det bliver aldrig vinter). Hjemme-ude-hjemme. Et rigtigt eventyr. Og voice over´en lyder: "Den 13.november afgør du, om Danmark skal forblive trygt".

Jeg vil gerne vædde med, at hvis 100 % af befolkningen stemte på DF, så ville Danmark blive verdens mest utrygge land at leve i. Både for kristne, muslimer, agnostikere og ateister.

Her er Pedellens råd. Det gælder for alle; uanset etnicitet, religiøs overbevisning, køn og nationalitet, og det bør kunne finde anvendelse i alle samfundslag.

Acceptér, at alle ikke er som dig. Vær glad, hvis folk deler enkelte eller flere af dine overbevisninger, men anerkend folks ret til at være forskellig fra dig.

Worth your time...

For nogen tid siden blev jeg anbefalet en ung amerikansk musiker (møghamrende talentfuld 21-årig!), der kalder sig Beirut. Musikstilen kan vel kaldes en slags nostalgisk Balkan, og nedenstående sang, Nantes, er fra det seneste album, The Flying Club Cup.

Denne optagelse er et Takeaway-show. Konceptet er fransk, og det går i al sin enkelhed ud på, at bagmanden tager kontakt til diverse kunstnere (som regel de lidt indie-orienterede - f.eks. har Arcade Fire, The National og Elvis Perkins, som jeg tidligere har nævnt her på bloggen, været omkring sitet) og beder dem om at lave improviserede koncerter, hvor de nu befinder sig.

Jeg ville ikke linke til det, hvis det ikke var værd at bruge fem minutter på. Lyt.
(og til de faste læsere: Undskyld den studentikose afstikker - det skal ikke gentage sig)

#64.1 - Beirut - Nantes
Sendt af lablogotheque

Foreløbig oplægsplan

Overordnet emne: Facebook som eksempel på computermedieret netværksdannelse.

1) Hvad er Facebook? (Vi analyserer lidt på sitet med assistance fra Heap, Gallant & Boone, som har udviklet fem heuristikker til formålet.

Herunder kommer vi også ind på, hvad der gør Facebook til web 2.0 (og implicit: Hvad er web 2.0?).

2) Hvordan opbygger man en identitet på Facebook? Hvilke muligheder tilbyder sitet ift. identitetskonstruktion, og hvordan skal man i det hele taget forholde sig til identitetsbegrebet i virtuel sammenhæng?

3) En sammenligning af MySpace og Facebook. Hvordan er de to sites forskellige, og hvad betyder det for brugen af dem?

4) Privacy-begrebet. Hvilke data kan/skal brugerne opgive, og hvordan opfordres de til at gøre det? (default settings) Her overvejer vi at inkludere elementer af Goffmans (subsidiært Meyrowitz´) interaktionsteori.

5) Udviklingspotentiale - hvad kan Facebook som virtuelt community tænkes at omfatte i fremtiden?


Foreløbig litteraturliste:

Heap, Boone & Gallant: Five heuristics for designing and evaluating web-based communities.

Hirschorn: About FaceBook.

Lampe, Ellison, Steinfield: A(face)book in the crowd

Lampe, Ellison, Stenfield: The benefits of facebook friends

Turkle: Looking toward cyberspace

Boyd: Friendster and publicly articulated social networking

Boyd: History of Social Network Sites

Mazer, Murphy & Simonds: I´ll see you on facebook

Acquisti & Gross: Imagined Communities

Donath: Identity and deception in the virtual community

Goffman: Presentation of self

Anbefaling mm.

Som nogen måske har opdaget, ligger denne blog stille for tiden. Det er helt bevidst. Jeg vil gerne have sorteret de værste medløbere fra. De mennesker, som er så moderne, at de konstant kræver opdateringer. Der skal være noget nyt hele tiden, ellers mister ting værdien.

FORKERT! Ting bliver ikke automatisk dårlige, fordi de ikke ændrer sig. Hvis der ikke er kommet nye indlæg her på bloggen i nogen tid, så er det fordi jeg gerne vil have dig til at læse de foregående indlæg lidt grundigere. Eller måske endda meditere lidt over tingenes tilstand. Det er ingen skade til.

I dag rendte jeg for resten ind i en gammel veninde, som sprang fra universitetet for at få sig en mere praktisk uddannelse. Hendes blogindlæg har både omhandlet ture til Spanien, Etiopien, Holland, og meget mere. Min uddannelse har indtil nu ført mig til Viby. Måske gjorde Majbrit det rigtige. Men jeg klynger mig stadig til håbet om, at jeg engang kan komme så langt som til Flensborg i studiemæssig sammenhæng.

Nå, nu til dagens link: Luisterpaal.

En intet mindre end fantastisk side, hvor en række aktuelle albums lægges ud til fri aflytning (intet download, I snyltende pirat-djævle!). Det var de gode mennesker i FOD, der i sin tid sporede mig ind på siden. Jeg er dem stadig taknemmelig. Ikke mindst fordi der konstant opdateres. Hvilket er en kvalitet i sig selv(!)

Trælår og virksomhed

Et trælår er resultatet af et hårdt slag (f.eks. med et knæ) direkte på lårmusklen. Herved ødelægges der (vistnok) nogle muskelfibre, og der opstår en relativt smertefuld blødning inde i låret.

Det er en almindelig skade i kontaktsport, og der kan gå alt fra et par dage til flere måneder, før smerten fortager sig, og man kan begynde at motionere igen.

Her er et par måder, hvorpå man kan sikre sig, at trælåret IKKE går væk med det samme:

1) Spille fodboldkampen færdig i ungdommelig kådhed
2) I det hele taget fortsætte stædigt med at humpe og cykle rundt til de aftaler, man nu har
3) Undlade at bruge is og kompression

Ingen af metoderne kan anbefales. Gør i stedet det modsatte, hvis uheldet skulle være ude.

In other news:

Jeg har netop taget de første skridt mod at starte egen freelance "kommunikationsvirksomhed". Uha, hvor er det voksent.

Jeg skal nok give jer allesammen mit CVR-nummer, når jeg får det. Men kun på opfordring. På vers.

Burma/Myanmar

It does not matter how many people the military kills, we woe to struggle and sacrify our lives to restore democracy for our future generation.
- fra Ko-Htike

Den er helt gal i Burma/Myanmar. Folk bliver skudt på åben gade, og regimet er efterhånden desperate for at lukke munden på den utilfredse befolkning.

Alt dette lader sig kun gøre, fordi Kina, Indien (og Mærsk m.fl.) handler med landet og sender penge lige i lommen på despoten Than Shwe og hans kumpaner, der udelukkende bruger indtjeningen på at opretholde en enorm militærstyrke.

En militærstyrke, hvis fornemste opgave er at anholde, myrde og torturere "dissidenter" og andre, som tillader sig at gå fredeligt igennem Yangons gader. Det eneste mål med denne voldskampagne er at sikre, at regeringen kan blive ved magten. Man har tidligere afholdt en demokratisk afstemning, men resultatet passede ikke Than Shwe, så man satte vinderen af valget, Aung San Suu Kyi, i husarrest, hvor hun stadig sidder - 18 år efter valget.

Kina m.fl. har nedlagt veto i FN, så man ikke kan indføre sanktioner mod den militærjunta, som styrer landet. Tag jer sammen! Vi kan alle blive enige om, at det er en god ting at gå imod USA på visse punkter, men helt ærligt... godtnok er der tilsyneladende masser af værdifulde natur-ressourcer i landet, men det må da være muligt at tilsidesætte økonomiske behov, når et regime i den grad agerer nådesløst.

Heldigvis (jeg tøver med at bruge dette ord, for hvem er det heldigt for?) lader befolkningen indtil videre til at være umulig at stoppe denne gang. Når jeg siger denne gang, er det fordi magthaverne i 1988 slagtede 3.000 (!) fredelige demonstranter på åben gade for at kvæle "revolutionære røster".

På trods af anholdelser, henrettelser og udgangsforbud fortsætter munke og almindelige indbyggere at protestere på gaderne. Og på trods af juntaens forsøg på at blokere Internet-forbindelsen til og fra landet, strømmer det ud med billeder og videooptagelser, der viser, hvor grusomt det er derovre. Det sætter unægtelig en vis gruppe unge danskeres evige brok over "politivold" noget i relief.

Læs f.eks. Ko-htike eller Kadaung

ADVARSEL: Billeder og beretninger på nogle af ovennævnte sider kan være voldsomme.

Situationen i Burma får næsten (næsten) forholdene i Usbekistan til at virke humane.

Hvem er jeg?

I øvrigt: Det sidste musiknummer, jeg har købt: Nik Kershaw: "The Riddle". Sådan. Livets mening på under fire minutter. Og med syntetisk fløjte.

Flot, Telia/Stofa

Resultatet af dagens hastighedstest med Stofanet:



Jeg betaler pt. 359 kr pr. måned for en download-hastighed, der bør ligge omkring 5 mB/sek (egentlig betaler jeg for 10 mb/sek, men der står med småt, at kablerne sætter den øvre grænse for hastigheden, så jeg kan ikke regne med mere end 5 indtil videre), så jeg er ikke imponeret over, at download-hastigheden ligger nede på 26 kB(!)

På det seneste har jeg dog noteret mig, at hastigheden nedsættes, når det regner udenfor. Så er Stofa naturligvis undskyldt. Force majeure.

Eller hvad? Nu må I sgu tage jer sammen.

Seneste update: Stofa er klar over, at der er et problem i mit område. Der er ingen tidshorisont på, hvornår problemet kan forventes løst.

Hvis der er nogen derude, som ved noget om, hvad der skal til, før Stofa kan siges at forsømme deres aftale med mig som abonnent, så må de gerne kommentere.

En lille anbefaling

For de af jer, der synes om Simpsons og Family Guy, så kan "American Dad" være seneste skud på stammen af satiriske, amerikanske tegnefilm-serier, som er værd at bruge lidt tid på.

Egentlig er humoren meget den samme, som benyttes i de andre serier: Den er spækket med referencer til andre populærkulturelle medietekster, og den er fyldt med karikerede figurer, som passer ind i diverse stereotyper: Den republikanske, xenofobiske far (arbejder hos CIA), den lidt vage og tilgivende moderfigur, den venstreorienterede, vegetariske og rebelske datter, det bøssede rumvæsen (som reddede faderens liv i Area 51), og sidst men ikke mindst: Klaus, den elskelige guldfisk, som har fået sin hjerne byttet ud med en über-liderlig østtysk skihopper efter en lille CIA-operation. Alle sammen velkendte og ofte brugte figurer (?)

Faktisk er humoren så meget den samme som i de to førnævnte serier, at det kun er de enkelte karakterer, som er blevet drejet over en delvist ny skabelon. Og når man har udtænkt et par karakterer og deres fysiske og mentale attributter, er det relativt let at bygge en serie enkle narrativer op, som de kan udfolde sig indenfor. Nogen vil påstå, at de narrative fællestræk ligger forud for karaktererne, og det gør de for så vidt også på det overordnede strukturelle niveau, men i det rent praktiske arbejde er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det er lettere at arbejde sig fra karaktererne og ind i de enkelte plots.

Med dette har jeg naturligvis impliceret, at American Dad ikke repræsenterer den helt store nytænkning, og det mener jeg heller ikke, at den gør. Overhovedet ikke, faktisk. Af og til kan det godt undre, at der ikke stilles højere krav til de ting, der bliver puttet på dåse og sendt i fjernsynet.

Så vidt den lidt akademiske del. Nu til den lidt mere jordnære del: Der er ganske enkelt hylemorsomme sekvenser i de fleste af afsnittene. Især er det guldfisken Klaus, der evig og altid lægger an på den halvlækre moder, Francine, som står for grinene. Men naturligvis fylder den rigide og kompromisløse fader, Stan, klart mest i billedet. Og det er da også morsomt, når han f.eks. omdanner hele familiens have til en "prison camp"... hov, undskyld.. et "Detention centre" og holder hele nabolaget fanget under mistanke om terrorvirksomhed. Da datteren vredt siger: "What you´re doing, violates every tenet of a rational and just society", replicerer faderen glad: "High five!"

Jaja, satiren og selvironien på vegne af den amerikanske regering er til at føle på. Vi har hørt og set det hele før, men det er nu stadig sjovt. Især fordi der af og til er seksuel (og til tider endda incestuøs) innuendo. Den slags kan vi godt lide. Incest er objektivt morsomt. I hvert fald, når det ikke foregår i virkeligheden.

PS: Gad vide, om den republikanske del af befolkningen ikke kan finde ud af at lave tegnefilm. Eller også er de simpelthen ikke sjove?

Op med håret!

Apropos World View - her er udsigten til min isse.

Min hårlængde (og -linje) er gået ned, men min mentale kadence er gået op. Jeg tør dog endnu ikke konkludere, at de to altid er omvendt proportionale.

Sådan er jeg. Også.

You scored as Postmodernist, Postmodernism is the belief in complete open interpretation. You see the universe as a collection of information with varying ways of putting it together. There is no absolute truth for you; even the most hardened facts are open to interpretation. Meaning relies on context and even the language you use to describe things should be subject to analysis. Cultural Creative 69% Postmodernist 69% Existentialist 63% Materialist 63% Modernist 50% Idealist 50% Romanticist 38% Fundamentalist 13% What is Your World View? created with QuizFarm.com

En beretning fra virkelighedens boldbaner

Først og fremmest: Dette indlæg kommer primært, fordi jeg nu har opdaget, at jeg ikke har ret meget (mere) at fortælle verden. Derfor det selvcentrerede fokus. Man kan jo altid snakke om sig selv, hvis man ikke har andet at sige.

Min første fodboldkarriere stoppede, da jeg forlod landet efter gymnasiet. Formen forsvandt hurtigt, men spilleglæden forblev intakt.

Og det er den såmænd stadigvæk; her halvvejs inde i min første efterårssæson siden 2000. Resultaterne er bare ikke helt så gode som dengang. Efter fire kampe og fire nederlag har jeg efterhånden erkendt, hvad Serie 5 (snart 6) skal bruges til: Øl, glidende tacklinger, og vedligeholdelse af en respektabel grundform. Visse af disse formål kan synes at være i konflikt, men det er de ikke.

Sæsonen startede ellers lovende. Fra min vante plads som back (jeg var angriber i mine unge år, men efterhånden som ølindtaget steg og tempoet faldt, gled jeg længere og længere tilbage på banen - et sandt allround-talent) sneg jeg mig frem og lavede et mål, der var langt bedre, end mine evner berettiger til. Vi tabte dog kampen knebent 2-3.

Siden er det bare gået ned ad bakke, og vi har altså tabt de seneste tre kampe med klare cifre; nærmest uden at være i nærheden af at score. Jeg har endda fjernet al tvivl om mine evner (som kan være opstået efter mit debut-mål) ved nærmest at forære modstanderne et mål i den seneste kamp.

Men jeg holder ved. Fodbold er sundt for kroppen, og øl er godt for sjælen.

Og på lørdag skal vi baske Den Svenske Musikant. Vis mig endegyldigt, Jon Dahl, at jeg har taget fejl af dine evner udi afslutningens svære kunst. Vis mig, at du kan afslutte køligt, overlagt og med overblik, og jeg skal stoppe min kritik af dine platfødder.

Næsten slut - og aldrig ud

Jeg har netop fundet ud af, at jeg kan tilgå min arbejds-mail hjemmefra. Det her internet-noget er fantastisk. Jeg behøver jo nærmest aldrig gå udenfor en dør mere!

Hvis nogen læser med, så mangler vi mælk. To liter. I kan bare stille dem udenfor opgangen og ringe på.

Undervisning: Empati 1.01

Okay, vi stemmer ikke på Dansk Folkeparti, men det er vigtigt at forsøge at forstå de mennesker, man ikke er enige med.

Her får du en lektion i, hvordan det lyder for en trofast DF-vælger, når man tuner ind på Deadline:

Elvis Perkins er din ven

Ham her kan vi godt lide.

Elvis Perkins, søn af Anthony Perkins (Norman Bates i "Psycho"), spiller nedenfor "While You Were Sleeping" i Dave Letterman Show. Albummet, 'Ash Wednesday' (Ikke at forveksle med faderens album, 'Ass Wednesday'), er i det hele taget fint og flot.

Til de humanister, der skulle læse med: Klik på den store, grå pil nedenfor - den i midten af billedet. Og husk at skrue op for lyden.

Apokalypsen er på vej!

Billedet er taget af Reuters og sakset fra EBs hjemmeside.

Den sidste stund er kommet! Menneskeheden må snart betale for sine synder!

I Biblen er det "The four horsemen of the Apocalypse", som signalerer Jordens undergang, men som vi alle ved, er Biblen en omgang normativt rableri (og et stykke halvdårlig litteratur).

Ikke desto mindre er snakken om Jordens undergang yderst relevant, og i Holland er der altså nu skyllet en to en halv meter (!) høj Lego-mand i land. Ingen ved hvorfor eller hvordan, han er blevet sendt til havs (der er godt nok tale om, at han stammer fra en musikfestival, men det ødelægger lidt historien, så det ser vi bort fra).

Som jeg ser det, er denne Åbenbaring et ubetvivleligt tegn på, at enden er nær. Vi må håbe, at hollænderne tager sig godt af Lego-manden for måske at formilde ham og hans ødelæggelses-budskab. Men hvis der nu ikke er mulighed for at påvirke vores skæbne, og dette er første hændelse i en række med ét uundgåeligt udfald, så synes jeg, du skal gøre status for dig selv. Få styr på dine sager.

- Ring til dine forældre og sig, at de har gjort et okay stykke arbejde.
- Køb lørdagsslik til dig selv, og spis det liggende på ryggen, mens du kigger op i himlen.
- Se The Big Lebowski én gang til, og grin uden at være bekymret om, hvorvidt naboerne kan høre dig.

Det er ikke til at sige, hvad næste fase bliver, men jeg kan godt sige med sikkerhed, at vi ikke vil være i tvivl, når den indtræder.

Jeg har i hvert fald tænkt mig at holde grundigt øje med Ekstra Bladets hjemmeside i den kommende tid...

Findes der kristne cykelryttere?

Jeg synes det er synd for cykelrytterne, at de ikke kan deltage i nadveren.

Én ting er at dope sig med sit eget blod, men forestil jer, hvor stort et performance boost, man får, hvis man indtager selveste Jesu blod?!

Jeg har ikke selv prøvet det endnu, men jeg overvejer stærkt at gå i kirke på søndag, og så cykle en lang tur bagefter. Prøv det selv og meld endelig tilbage.

Sindssygt...

Hvem sagde, Nostradamus var død? blog-Dette indlæg blev skrevet i april, meine Damen und Herren.

Fat Cyclist-blog

Fredagsbarerne kan ånde lettet op?

Selvom jeg i et tidligere indlæg gav udtryk for, at det er i orden med mig, at fredagsbarerne skal betale husleje osv, viser det sig nu, at Universitetsloven rent faktisk tillader universiteterne at stille faciliteter til rådighed til sociale formål.

Fint nok - sagen følges. Men mon ikke DRC vender frygteligt tilbage inden længe?

Læs pressemeddelelsen fra Studenterrådet

Historien om Per

Lad mig fortælle en historie om Per.

Per påvirker din dagligdag. Det er ikke sikkert, du kan se det eller føle det, men det gør han. Per vil dig det dybest set godt, men af og til sker der også dårlige ting i dit liv. De ting lader Per ske, fordi du har tænkt for meget på nøgne damer, fordi du har tænkt for lidt på Per, eller måske noget helt tredje. Du har i hvert fald gjort noget forkert. Derfor skal du sige undskyld til Per, når din hund bliver kørt over, eller når du mister dit job.

Men så skal Per til gengæld nok skaffe dig et nyt job eller en ny hund. Eller; det er ikke sikkert, han rent faktisk gør det, men det trøster da at vide, at han måske hjælper dig, ikke?

Du vil i din dagligdag sikkert møde mennesker, som ikke har lyst til at vide af Per. Det er værst for dem selv, men du skal alligevel hjælpe dem. Fortæl dem om Per - fortæl dem, at alle de ting, som de ikke har det godt med i deres tilværelse, bliver lettere, hvis de snakker lidt med Per (og giver ham lidt penge) i ny og næ.

Og nu til det vigtigste: Børnene. Forspild ikke en chance for at fortælle børn (jo yngre, jo bedre), at:

- de skal gøre, som Per siger.
- alle, der stiller spørgsmålstegn ved Per, tager fejl. Fordi sådan er det. Det har Per jo selv sagt. Og kig bare ud af vinduet. Kun Per kan få træet til at vokse og regnen til at falde.
- folk, der ikke tror på Per, er nogle sørgelige stakler, som bare ikke har opdaget Per endnu. Og derfor lever de på en måde, som gør dem ulykkelige. Selvom de ser lykkelige ud. Og selvom de siger, at de er lykkelige.

Per har Løsningen. Ganske enkelt. Der findes mennesker, som påstår, at det er Magnus eller Robert, der har løsningen. Men de tager fejl. Grueligt fejl. Og vi skal gerne overbevise dem om det; om det så koster os livet. Per er god.

Per kan i øvrigt bedre lide dig, når du sidder på knæ. Uden knæbeskyttere. Det skal gøre lidt ondt.

Til byens udskænkningssteder: Kom an!

Så er det slut. The jig is up. Igennem mange år har de stakkels værtshusejere og medlemmer af DRC (Brancheforeningen for Danske restauranter & Caféer) lidt frygtelige afsavn. Ja, så hårdt har det været økonomisk, at de har været nødt til at betale helt ned til 80-90 kroner til de hårdtarbejdende afryddere, garderobepiger mv.

Og endvidere har de været nødt til at kræve 50-60 kroner for en stor fadøl, for overhovedet at kunne få forretningen til at løbe rundt. De er naturligvis gået glip af mange gæster på den konto, og den store skyldner er selvfølgelig fredagsbar-konceptet.

Godt nok henvises der som regel kun til Klubben på Handelshøjskolen, som er et helt exceptionelt tilfælde, hvor der bliver omsat for usandsynlig mange millioner om året. I de fleste fredagsbarer holder omsætningen sig et godt stykke under en kvart million om året, men det ser jo bedre ud i pressen, når man kan komme med det mest grelle eksempel. Jeg vil i den forbindelse anbefale de ærværdige herrer i DRC at udvide horisonten og kigge forbi eksempelvis Datalogisk Fredagsbar, som nok ligger i den anden ende af skalaen (og der er sikkert barer, som er endnu mindre).

Hvad er en fredagsbar så? En fredagsbar er et lokale, som stilles til rådighed af universitet (eller hvilken som helst læreanstalt). Fredagsbarerne fungerer som frivillige organisationer, der hver fredag arrangerer underholdning, og de sætter her rammerne for det, man kan kalde "studiemiljø" (selvfølgelig er det ikke kun fredagsbarerne, der er afgørende for studiemiljøet, men de bidrager da hertil).

På grund af de gratis lokaler, den gratis strøm, og ikke mindst den gratis arbejdskraft, behøver fredagsbarerne ikke kræve 60 pr. øl for at få forretningen til at løbe rundt. I Fredagsbar.dk tager man således f.eks. 10 kr. for almindelige øl.

De gratis lokaler og den gratis strøm er selvfølgelig konkurrenceforvridende (ingen pis - det har Konkurrencestyrelsen fuldstændig ret i). Den gratis arbejdskraft kan dog ikke røres - heldigvis er der stadig frit lejde for frivilligt arbejde i universitets-regi.

Derfor har værtshusejerne fået medhold af Konkurrencestyrelsen - universiteterne skal nu afkræve fredagsbarerne for strøm og leje af lokaler - sikkert til markedsværdi. Hvilket for så vidt er helt fair. Konkurrenceregler vejer til enhver tid tungere end abstrakte størrelser som "studiemiljø" og "druk" og "hor".

I fremtiden skal fredagsbarerne så operere ud fra samme økonomiske vilkår som værtshusene, og det vil nok betyde moderat forhøjede ølpriser i fredagsbarerne. Spørgsmålet er så, om ikke værtshusejerne kunne suge endnu flere gæster til sig ved at skrue lidt ned for priserne. Nu er konkurrencen jo mindsket (det lader i hvert fald til at have været værtshusejernes rationale), så de vil kunne tillade sig at sænke priserne og stadig køre med samme profitmargin som før. Lavere priser kan måske endda gå hen at trække flere mennesker til.

Det sker dog nok ikke. Der er ingen tvivl om, at værtshusejeren har gjort dette tiltag i profitmaksimeringens ånd - og fred være med det.

I realiteten har DRC dog nok kun opnået følgende ting:

1) Mere druk i privat regi om fredagen
2) Enkelte af de mindre fredagsbarer (eller de, der ligger på attraktive og dermed dyre adresser) vil være tvunget til at lukke eller fusionere
3) De studerende bruger flere penge i fredagsbarerne, end de gjorde før

Man skal være mere end almindeligt naiv, hvis man som værtshusejer tror, at man får flere kunder, fordi en fredagsøl nu koster 15 kroner i stedet for 10 kroner - og den prisforøgelse er nok endda højt sat.

Fredagsbarer kan nemlig noget, som værtshusene ikke kan: For det første ligger de oftest tæt på studiestederne (heldigvis kan værtshusejerne nok ikke kræve, at denne fordel skal afspejles i prissætningen på fredagsbar-lokalerne), og de udgør dermed - uanset hvor grimme og atmosfæreforladte lokalerne så måtte være - en oplagt mulighed for at afslutte ugen med lidt hygge og/eller dødsdruk.

Men det primære er nok, at det er de studerende selv, der står for alle arrangementer. Samtlige af de fredagsbarer, jeg har været i, har emmet af frivillighed, uhøjtidelighed og en lille smule tryghed. Studerende, der drikker i en fredagsbar, slår sig løs på en helt anden måde, end de gør nede i byen. Hvilket af og til er skræmmende, men sjældent ret længe ad gangen.

Jeg siger til værtshusejerne:

Kom an!

Nu er der vist ikke andre muligheder end at gribe i egen barm, hvis I skal have flere folk igennem tællerne. I har masser af muligheder for at gøre det bedre. I vil aldrig kunne tilbyde det samme, som fredagsbarerne kan, men I kan sagtens gøre det bedre, end I gør nu. Eller har I flere undskyldninger?

Personligt håber jeg, at de studerende rundt omkring i landet vil afholde sig fra formålsløse underskrifts-indsamlinger og store, krakilske protestaktioner med uforsonlig retorik. Der er ingen grund til demonstrativt at vælge byturen fra - gør, som I altid har gjort. Værtshusejerne skal også overleve - som de i øvrigt mirakuløst har gjort i de sidste mange årtier, på trods af fredagsbarernes statsstøttede rædselsregime.

Men næste gang du overvejer, om du skal gå i fredagsbar eller blive hjemme - så vælg fredagsbaren. Vi skal nok tage os af dig.

Intet nyt fra nogen fronter

Kopieret fra: tv2.dk

Andersen kunne ikke sige noget

20-07-07: 14:46 af: Kasper Højstrup Nielsen

Kim Andersen var ikke meget for at kommentere på sagen om Michael Rasmussens udelukkelse fra det danske cykel-landshold.

"Jamen det har jeg svært ved at sige noget om. Det er en sag mellem DCU og Michael Rasmussen. Jeg kan umuligt tage stilling til den," sagde han til TV 2 Sporten.

Kim Andersen sagde dog, at også ryttere på Team CSC har fået advarsler fra den Internationale Cykel Union, UCI.

"Vi har da også fået advarsler her på holdet. Jeg kender dog ikke til Michaels konkrete sag og kan derfor ikke sige noget om den," sagde den danske sports-direktør inden 12. etape.

Således skriver TV2 på deres website, og endvidere på tekst-tv.

Men hvad er det, der står? Kim Andersen kan ikke kommentere den verserende sag, idet han ikke er part i den. Ganske fornuftigt - det er en betændt omgang, og udenforstående kan ikke have nogen interesse i at kaste benzin på bålet.

Hvorfor er det så lige, TV2 vælger at lægge historien på nettet? Der er jo reelt set ikke nogen historie, bortset fra det lille anslag til sidst, hvor advarsels-tematikken drejes over på CSC´s egne ryttere.

Måske er det et udtryk for den måde, mange nyhedsmedier opfatter nettet på: "Det er et hurtigt medie; ergo skal vi handle hurtigt, og vi skal have flere historier og flere vinkler end vores konkurrenter".

Efter selv at have været et kort smut indenom ét af landets bladhuse, kan jeg vist godt tillade mig at påstå, at 'hastighed' i praksis er et mindst lige så relevant nyhedskriterie som de andre gængse kriterier, og det har en værdi i sig selv at være de første med en historie. Hvilket der for så vidt ikke er noget galt i, hvis blot i det mindste et par af de andre kriterier er til stede i teksten.

At Kim Andersen (non-)historien så ikke har noget reelt indhold, lader til at være mindre vigtigt. For journalisten i marken handler det om at få så mange reaktioner som muligt, fra så mange "kendte ansigter" som overhovedet muligt. Det er sådan set fair nok, at Kim Andersen udspørges om Rasmussen-problematikken, men når han så kommer med et svar, der er lige så brugbart og interessant som den gennemsnitlige Youtube-video, så må det være op til redaktøren (eller måske journalisten selv, men han ligger nok under for en nyhedskvote, som skal opfyldes hver dag*) at sortere den fra.

Bare fordi det er uproblematisk at lægge alt til rådighed for læserne, er det ikke ensbetydende med, at redaktørerne fuldstændig ukritisk skal spytte historier ud om alt og intet. Vi begraves dagligt med nyheder om bl.a. Tour de France - medierne er gået helt i selvsving, og det ville måske være på plads at bemærke, at kvantitet og kvalitet ikke altid går hånd i hånd. "Den bedste dækning" er ikke ensbetydende med: "Vi stiller alle spørgsmål til alle, og vi stiller dem HVER dag!"

* I øvrigt er det et sjovt tankeeksperiment at forestille sig en dag helt uden nyheder. Jojo, kom nu med... Forestiller du dig det? OK, forestil dig så, at ingen af de store dagblade opdaterer deres hjemmesider, i erkendelse af, at der ikke skete noget den foregående dag. Hvad er mest sandsynligt - at der ikke sker noget, eller at der ikke opdateres hjemmesider?

Thompson, Doppler og oprøret

Efter en kvasi-våd aften i gode venners lag tilbragte jeg et par sene nattetimer med at se dokumentar-filmen "Breakfast with Hunter S. Thompson".

Jeg har tit set (og nydt) filmen og bogen "Fear & Loathing in Las Vegas", men det er jo trods alt en fiktiv historie, som dog trækker på visse autentiske begivenheder.

Mødet med "den ægte" Hunter S. Thompson i den førnævnte dokumentarfilm fik mig dog til at tænke lidt. Manden var jo ret beset ikke andet end et dybt alkoholiseret og sikkert konstant stofpåvirket legebarn, som påtvang andre sine egne (manglende) normer og levevis. Inderst inde var han selvfølgelig også et godt menneske, men det er nok hans vanvittige indfald, der står tydeligst i hukommelsen hos de fleste.

På trods af, eller snarere på grund af dette bevidste og konstante oprør mod samfundet, blev han et ikon for mange unge mennesker op igennem tresserne og halvfjerdserne, og da Terry Gilliams film udkom i 1998, fik hans tvivlsomme moralkodeks givetvis en renaissance hos andre, der følte sig i opposition til systemet. Der var og er tusindevis af Hunter´e derude, og et eller andet sted var det nok et tilfælde, at lige præcis denne Hunter blev berømt forfatter i stedet for at gå til i sprut og stoffer.

Det værste er, at selvom han så åbenlyst er en sørgelig eksistens, så havde og har han alligevel en dragende effekt. Ikke kun på de mange sykofanter, der hele tiden kredsede om ham, som var han centrum i et solsystem. Ikke kun de mange desperate politikere i Louisville (hvor Thompson er født), der forherligede ham som én af byens vigtigste sønner, selvom de utvivlsomt har bandet over hans eskapader masser af gange.

Han virker også dragende på lille mig. Måske fordi jeg aldrig har taget til Las Vegas med bagagerummet fuld af stoffer. Der er vel en rebel gemt i os alle.

Ved et sammentræf har jeg lige læst bogen "Doppler" af Erlend Loe. Det vil sige, jeg mangler lige tredive sider, så jeg har endnu slutningen til gode.

Bogen handler om en mand, som indser, at han er træt af andre mennesker og samfundet i almindelighed, hvorfor han flytter ud i skoven i et års tid i et (næsten) asocialt selv-realiserings-projekt.

Bogen er sjov og uforpligtende, men man kommer uvægerligt til at tænke på, om det ville være godt at rykke teltpælene op, få prioriteterne i orden, finde sig selv (vælg selv din foretrukne kliché).

Spørgsmålet er så bare, om man skal tage en milliard stoffer og drikke sig i hegnet som Hunter, eller om man skal gøre det på en anden måde?

Foreløbig skriver jeg bare en blog.

Nik & Jay... & Knut

Af og til sker der ting, som får mig til at tænke på, hvilke kriterier, der bestemmer, hvad der pludselig skal være en dille.

Berlins Zoologiske Have, som i parentes bemærket er røvkedelig og ildelugtende i gråvejr - ingen Ostalgi her - er på det seneste blevet overrendt af folk, der vil se giraffen. I form af en lille isbjørneunge, der fik navnet Knut.

Men hvad kan Knut egentlig, udover at være den første isbjørneunge, som er blevet født i Berlin Zoo? (Godt gået, Knut!)

Al virakken opstod, fordi Knuts mor ikke ville kendes ved den lille lådne, og derfor overvejede man at aflive ham, ud fra en betragtning om, at han aldrig ville blive "en rigtig isbjørn" (I øvrigt forlod moderen nok snarere den synkende Knut-skude, fordi hun kunne lugte et medietabernakel på lang afstand).

Man kan så spekulere i, hvad en "rigtig" isbjørn egentlig er. Berlins Zoologiske Have er for mig at se i forvejen så ørkesløst kedelig, at man med rette kan stille spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er nogen af dyrene i haven, der er rigtige dyr (især deres kameler er grimme, og et par af dem ligner slet ikke kameler).

Men dødstruslen, som hang over Knuts hoved, satte gang i Berlins børneflok, der med samlet røst forlangte, at Knut skulle leve. Fair nok - argumentet om, at Knut er mindre rigtig end mange af de andre dyr i Zoo Berlin, er alligevel lidt tyndt.

Det næste, der så sker, er at de førnævnte børn i tusindtal hiver deres forældre, familier og pædagoger ind for at se den lille hvide bjørn, som var så tæt på at blive aflivet. Hvorfor? Fordi han var tæt på at blive aflivet.

Det får mig til at tænke: Jeg har ikke fulgt med i Nik & Jays karriere siden starten, men det skulle ikke undre mig, om deres pladeselskab har brugt samme mekanisme for at få gang i pladesalgene. It goes a little something like this...

Pladeselskabet: "Det her er ikke et rigtigt pop-band. Vi bliver nok nødt til at aflive dem."

Børnene (og medierne): "Neeeej! I må ikke aflive dem! De er så søde, og så laver de sådan nogen sjove lyde! Skide være med, at deres mor ikke vil kendes ved dem!"

Pladeselskabet: "Aha. Måske er der penge i det her. Vi sender sgu lige en plade ud alligevel"

Børnene: "Jaaaaah! Vi køber pladerne, går til koncerterne, ryster vores røv, og går frem og tilbage og til siden og op og ned og hvor vi ellers skal gå henad"


...se, det var et rigtigt eventyr.

Tømmermænd og koma

Har lige oplevet at gå i koma på toilettet. Heldigvis kom jeg til mig selv inden der skete noget.

Der findes tømmermændsdage, og så findes der de tømmermændsdage, hvor man stensikkert ville tabe, hvis man skulle spille kryds og bolle mod en brødrister. Men det ville blive tæt løb.

Det kan man også spise...

Hvis man vil, kan man også bruge en lørdag aften (fra kl. 18-23!*) på at spise:

- Røget andebryst med løgkompot

- Dampet skærising med beurre blanc orange og basilikumolie

- Foie gras terrine med rosengelé og rosmarin-æbler

- Langtidsstegt oksebov med Samsø-kartofler, estragonsky og bagt tomat

- Ostetallerken med bl.a. tallegio, bonde-Gouda, myseost

- Granité med smag af blodappelsin**

- Chokoladekage med æble-sorbet

* Det er sjældent, man bruger fem timer på at spise, men det var tiltrængt. Vi havde begge to krise efter hovedretten, men lidt frisk luft og en ryg-tømning gjorde underværker. Selvom sidstnævnte føltes som en synd, når man ved, at det er dyr mad, der passerer. En krank skæbne for så lækre råvarer. Men vi skal jo alle samme vej, medmindre der snart kommer et kryogenetisk gennembrud.

** På dette tidspunkt er det vigtigt at gøre opmærksom på, at finere madlavning ofte har tendens til at pynte på tingene. "Granité" lyder bedre end "Vi har taget en skovl og afrimet fryseren med vold, og derefter har vi hældt lidt Fun-koncentrat over isklumperne". "Carpaccio af Samsø-kartoffel" lyder også bedre end "kartofler i skiver". Man skal ikke lade sig narre. Men ved sådanne lejligheder er det vigtigt at holde facaden og lade som om, man udmærket ved, at en kogt kartoffel i skiver nogle gange er det bedste i verden. Så kan man selv tilsætte ironisk distance under spisningen. Uden at tjeneren får noget.

Nåja, og så hørte der nogen fine vine til hver ret. Ad libitum, forstås.

Resten af aftenen tilbragte vi på Oscar Wilde i selskab med et par fulde nordmænd i badetøj. Som man nu gør.

Om tennis og Beelzebub

Når dette indlæg handler om tennis, er det ikke fordi det er min favorit-sportsgren.

Det er heller ikke fordi tennis (og særlig Wimblerain) altid er seervenligt. Endeløse baglinjedueller og 200-km-server, som kameraet næsten ikke kan følge, er ikke helt så medrivende som fodbold, hvor der både er mavepumpere (det hedder det altså, Marianne!) og streakende Aalborg-kvinder til at bryde monotonien.

Næh, dette indlæg handler om tennis, fordi det er én af de få sportsgrene, hvor det er helt tydeligt, at den bedste udøver i verden har indgået en pagt med Djævlen selv. Vel at mærke uden at nogen tilsyneladende bekymrer sig om det.

Før vi går videre, så husk, at du læste det her først.

Når man ser Roger Federer spille, er man ikke i tvivl længere. Og eksistensen af en satanisk kontrakt bliver blot mere tydelig, når man ser hans kæreste, Mirka Vavrinec, som altid har et skælmsk udtryk i ansigtet.

Her er et par faktorer, som yderligere sandsynliggør, at Federer og Lucifer har indgået en aftale:

1) Federer (og Vavrinec) er fra Schweiz. Man skal generelt være varsom overfor schweizere, som udviser talent for dette eller hint

2) Federers vinklede baghånd

3) Federers krokodilletårer, når han vinder en turnering - han vidste udmærket godt, at han ville vinde

Nuff said

Velkommen (v.1.0)

Før der kommer nogen egentlige indlæg på denne blog, synes jeg det er vigtigt at fortælle dig, hvad du har gang i.

Lige nu er du ved at give mig magten over din tilværelse. Ja, det lyder måske lidt voldsomt, men ikke desto mindre er det sandt. Det lyder måske endda lidt indbildsk, men du læser jo stadig med, ikke?

Jeg vil ligefrem vædde med, at du stadig læser med.

I og med, at du læser dette, må du have en forventning om, at du på én eller anden måde bliver beriget af de følgende ord. Selvom jeg ikke fuldstændig vil afvise det, så må jeg med bedrøvelse i tastaturet meddele, at chancerne er små. Indtil videre har jeg i hvert fald ikke modtaget begejstrede mails fra læsere af denne blog.

Der er mange ting, der hiver og flår i dig; mange ting, der kræver din opmærksomhed. Denne blog er ikke én af dem. Den lever, uanset om du giver den virtuelt åndedræt eller ej. Jeg synes faktisk, du skal klikke bort fra denne blog og bruge din tid på noget fornuftigt. Fornuft finder du ikke her. Tværtimod er der snarere tale om et narcissistisk web-projekt som så mange andre.

Læs mig, se mig, hør mig!

Hvis der stadig skulle være nogen, der læser med, må jeg hellere slå fast, at denne blog nu og i fremtiden kun vil give udtryk for én mening: Den rigtige.

God fornøjelse.