Ud af de omtrentligt to lyttere, der hørte Århus Studenterradio tirsdag aften, vil jeg godt sige undskyld til mindst den ene.
Det var sjovt at lave, men nok knapt så sjovt at lytte til. Jeg kan ikke sige det helt præcist, for jeg får det først at høre om et par uger. Jeg skal nok vende tilbage til emnet, når jeg får mulighed for at vurdere vores præstation mere nøgternt.
Sagen var den, at vores lille filmklub var blevet inviteret i æteren for at præsentere et udvalg af usle film. Hvis ikke Jarle hin Fynbo havde været med, havde det nok været mindst 50 % kedeligere.
Om ikke andet, så var det en sjov aften. Og dejligt at udfylde radiobølgerne på selvsamme dag, som selveste TV2 Radio havde lukket ned for deres.
Århus Studenterradio - vi har statsstøtte*, Lars Daneskov! Ha!
*Dette skal ikke ses som værende ytret på vegne af studenterradioen.
...In other news:
Frank Rijkaard udtaler, ifølge Bold.dk, følgende - efter nederlaget til Man. United i CL-semifinalen:
Det er ikke det rette tidspunkt at begynde på kritikken, sagde den pressede Barcelona-træner.
Nej. Men hvornår er så det rette tidspunkt, Frank? Lad os lige tage den igen. I skrivende stund kan Barca maksimalt nå andenpladsen i Primera Division. Vi er altså i en situation, hvor der er to-tre måneder, til den nye sæson begynder, og der er ikke mere at spille om før i august.
Kan der nogensinde være et bedre tidspunkt at begynde på kritik? Med tre-fire points (i kampe mod bl.a. Valencia, Mallorca og Murcia) vil man være sikret direkte kval til næste sæsons CL-turnering, og således skal det gå meget galt, før man skal begynde at frygte for næste sæsons europæiske deltagelse.
Kom igen, Frank.
I øvrigt: For dem, der har tid til overs: Tjek den kommentarstorm, som Steve McManaman har været ude for, efter at han kritiserede Nicklas Bendtners indsats i 6-2-sejren over Derby.
Træt af "die sogenannten Web 2.0", Steve?
Tuesday, April 29, 2008
Thursday, April 24, 2008
Adspredelse
Lidt fin musik fra I am Kloot til at fordrive tiden med, indtil solen igen træder frem. Hvis tid og tålmodighed er et problem, så klik et par sange frem (undskyld de forbandede reklamer) til "My Favorite Sky".
Monday, April 21, 2008
To gange fis i en hornlygte...
AAARGGGHHHH!!!!!!
Nu må det stoppe! Endnu en gang har én af landets store tv-stationer stukket en mikrofon i hovedet på en såkaldt "fremtidsforsker".
Hvad i hede hule er meningen? Man KAN ikke forske i fremtiden (!). Man kan forske i fortiden, og til dels i nutiden. Og så kan man vurdere/gætte på, hvordan fremtiden ser ud. Gætværk er ikke forskning. At det er lykkedes branchen at få sammenstillingen af ordene "fremtid" og "forskning" gjort legitim, må siges at være et voldsomt godt stykke spin-arbejde.
Men samtidig er det en klam, klam prut, for at sige det ligeud. Det eneste, jeg nogensinde har hørt en fremtidsforsker gøre, er at tage en eksisterende trend og sige: "Det her vil vi se meget mere af de kommende år". Jeg har selv overværet et foredrag med ét af disse orakler, hvor han minsandten tog fat i YouTube og Facebook. Ja, så bliver det ikke mere futuristisk. Jeg gik forbi Burger King i dag - der var ret lang kø. Jeg tror, at vi vil se både Burger King og køer i fremtiden.
Flot, Magne Hoseth.
Nå, nu vi har fat i sporten...
Hvad er det lige, der sker for samtlige sportsudsendelser i tv? Lige siden Superlig... undskyld, SAS-ligaens 20.runde har de nærmest trådt hinanden over tæerne for at binde en sløjfe om sæsonen:
Man hører som regel noget i stil med: "Det er sidste udkald for Viborg", hvorefter Viborg taber. Ugen efter hører man så som regel noget i stil med: NU er det sidste udkald for Viborg. Hvorefter det hele gentages med gradvist højere stemmeføring, indtil enhver matematisk tvivl er forduftet. Det samme gør sig gældende i den anden ende af tabellen, hvor de forskellige medier kæmper om at udråbe de danske mestre.
Come on... Fodboldseere er ikke dumme (ikke allesammen, tror jeg i hvert fald). Vi ved godt nogenlunde, hvordan stillingen ser ud, og vi ved godt, at otte spillerunder betyder, at der er cirka 24 points at spille om. Der er ingen grund (whatsoever!) til at pumpe kunstig spænding ind i en kampoptakt eller en nyhedsudsendelse. Vis os fodbold, og hold kæft med "ekspert-vurderingerne". Det tangerer jo nærmest fremtidsforskning...
Fremtidsforskning... don't get me started...
Nu må det stoppe! Endnu en gang har én af landets store tv-stationer stukket en mikrofon i hovedet på en såkaldt "fremtidsforsker".
Hvad i hede hule er meningen? Man KAN ikke forske i fremtiden (!). Man kan forske i fortiden, og til dels i nutiden. Og så kan man vurdere/gætte på, hvordan fremtiden ser ud. Gætværk er ikke forskning. At det er lykkedes branchen at få sammenstillingen af ordene "fremtid" og "forskning" gjort legitim, må siges at være et voldsomt godt stykke spin-arbejde.
Men samtidig er det en klam, klam prut, for at sige det ligeud. Det eneste, jeg nogensinde har hørt en fremtidsforsker gøre, er at tage en eksisterende trend og sige: "Det her vil vi se meget mere af de kommende år". Jeg har selv overværet et foredrag med ét af disse orakler, hvor han minsandten tog fat i YouTube og Facebook. Ja, så bliver det ikke mere futuristisk. Jeg gik forbi Burger King i dag - der var ret lang kø. Jeg tror, at vi vil se både Burger King og køer i fremtiden.
Flot, Magne Hoseth.
Nå, nu vi har fat i sporten...
Hvad er det lige, der sker for samtlige sportsudsendelser i tv? Lige siden Superlig... undskyld, SAS-ligaens 20.runde har de nærmest trådt hinanden over tæerne for at binde en sløjfe om sæsonen:
Man hører som regel noget i stil med: "Det er sidste udkald for Viborg", hvorefter Viborg taber. Ugen efter hører man så som regel noget i stil med: NU er det sidste udkald for Viborg. Hvorefter det hele gentages med gradvist højere stemmeføring, indtil enhver matematisk tvivl er forduftet. Det samme gør sig gældende i den anden ende af tabellen, hvor de forskellige medier kæmper om at udråbe de danske mestre.
Come on... Fodboldseere er ikke dumme (ikke allesammen, tror jeg i hvert fald). Vi ved godt nogenlunde, hvordan stillingen ser ud, og vi ved godt, at otte spillerunder betyder, at der er cirka 24 points at spille om. Der er ingen grund (whatsoever!) til at pumpe kunstig spænding ind i en kampoptakt eller en nyhedsudsendelse. Vis os fodbold, og hold kæft med "ekspert-vurderingerne". Det tangerer jo nærmest fremtidsforskning...
Fremtidsforskning... don't get me started...
Saturday, April 19, 2008
Fantastisk musik..
Dette indlæg handler ikke om Roskilde-festival. Desværre.
Bandet The Decemberists (hjemmeside her) har i længere tid været relativt højt oppe på min personlige topliste. Men her et års tid efter udgivelsen af seneste album, The Crane Wife, er det lige gået op for mig, hvor fantastisk den plade (og den foregående, Picaresque, fra 2005) egentlig er.
Jeg har lyttet til den med mellemrum, og alle sangene (måske med undtagelse af en eller to) er ganske enkelt umulige at blive trætte af. Fuck, hvor er det vildt, at et stykke musik kan blive ved med at åbne sig op et år efter man hørte det første gang.
En anmelder på Tiny Mix Tapes starter sin anmeldelse af Crane Wife med følgende:
Seriously. This is getting fucking ridiculous. How can a band be this good?
Han har ret. Det er vildt. Melodierne er fængende, drømmende, luftige, dramatiske og voldsomme. Hvilket er en fantastisk kvalitet i sig selv. Men teksterne er et kapitel for sig - konstant udfordrende, poetiske og tilpas prætentiøse til at det stadig er rigtig fedt at dechiffrere dem.
Blandt mine absolutte favoritter er den 12-13 minutter lange The Island, som er en treleddet tragedie om en voldtægt og efterfølgende mord; bl.a. fortalt fra forbryderens side. Det er en kliché, men tålmodighed betaler sig virkelig her - sangen (og måske albummet) fænger ikke umiddelbart, men den sætter sig alligevel fast. Især orgel-klimakset efter godt otte minutter er vanvittig fedt. Efter et par lyt kan man (hvis man har smag) ikke lade være med at leve sig ind i det romantiske og brutale fortidsunivers, som opbygges igennem hele pladen.
Som førnævnte anmelder også skriver:
The Crane Wife is one of the best records, if not the best, I've heard in at least the past year. It will probably hold the number one spot on my top-whatever year-end list, which I will still make even though organizing music into lists may actually be more pointless than writing about it. I honestly almost quit writing about music because of this record, but I'm just too much of a hypocrite to do it.
Amen. Skaf den plade. Der er ganske vist nogle ting med dem på Youtube, men de yder ikke pladens helhed retfærdighed. Det er magisk. Et stort neger-femtal.
Det er i øvrigt med fuldt overlæg, at jeg ikke citerer nogle af sangteksterne her. Jeg har prøvet, men jeg kan ikke nænne at adskille dem fra musikken - det kommer til at virke for trivielt, og det er slet ikke passende.
Tak.
Bandet The Decemberists (hjemmeside her) har i længere tid været relativt højt oppe på min personlige topliste. Men her et års tid efter udgivelsen af seneste album, The Crane Wife, er det lige gået op for mig, hvor fantastisk den plade (og den foregående, Picaresque, fra 2005) egentlig er.
Jeg har lyttet til den med mellemrum, og alle sangene (måske med undtagelse af en eller to) er ganske enkelt umulige at blive trætte af. Fuck, hvor er det vildt, at et stykke musik kan blive ved med at åbne sig op et år efter man hørte det første gang.
En anmelder på Tiny Mix Tapes starter sin anmeldelse af Crane Wife med følgende:
Seriously. This is getting fucking ridiculous. How can a band be this good?
Han har ret. Det er vildt. Melodierne er fængende, drømmende, luftige, dramatiske og voldsomme. Hvilket er en fantastisk kvalitet i sig selv. Men teksterne er et kapitel for sig - konstant udfordrende, poetiske og tilpas prætentiøse til at det stadig er rigtig fedt at dechiffrere dem.
Blandt mine absolutte favoritter er den 12-13 minutter lange The Island, som er en treleddet tragedie om en voldtægt og efterfølgende mord; bl.a. fortalt fra forbryderens side. Det er en kliché, men tålmodighed betaler sig virkelig her - sangen (og måske albummet) fænger ikke umiddelbart, men den sætter sig alligevel fast. Især orgel-klimakset efter godt otte minutter er vanvittig fedt. Efter et par lyt kan man (hvis man har smag) ikke lade være med at leve sig ind i det romantiske og brutale fortidsunivers, som opbygges igennem hele pladen.
Som førnævnte anmelder også skriver:
The Crane Wife is one of the best records, if not the best, I've heard in at least the past year. It will probably hold the number one spot on my top-whatever year-end list, which I will still make even though organizing music into lists may actually be more pointless than writing about it. I honestly almost quit writing about music because of this record, but I'm just too much of a hypocrite to do it.
Amen. Skaf den plade. Der er ganske vist nogle ting med dem på Youtube, men de yder ikke pladens helhed retfærdighed. Det er magisk. Et stort neger-femtal.
Det er i øvrigt med fuldt overlæg, at jeg ikke citerer nogle af sangteksterne her. Jeg har prøvet, men jeg kan ikke nænne at adskille dem fra musikken - det kommer til at virke for trivielt, og det er slet ikke passende.
Tak.
Wednesday, April 16, 2008
Must-sees på Roskilde
Følgende navne er foreløbig på min liste til Roskilde 2008 (i vilkårlig rækkefølge). Hvis nogen har anbefalinger til ting, som man bare MÅ se, så send mig endelig en mail...
Radiohead
Band of Horses
The Notwist
Neil Young
Hot Chip
MIA
The Fashion
The Gossip
Sharon Jones
Cat Power
Joan as Police Woman
Gnarls Barkley
Goldfrapp
Bonnie 'Prince' Billy
The Raveonettes
José Gonzales
Jomi Massage
Beta Satan
Yeasayer
Efterklang
Disse bands er startet i måske-bunken, men er efterfølgende rykket op i øverste kategori:
Mugison
The Late Parade
The Dø
Polarkreis 18
Følgende navne overvejer jeg stadig, men det kræver lige lidt nærlytning inden festivalen:
Chemical Bros
Grinderman
Holy Fuck
Maria & Metammit
Le Fiasko
No Age
Santogold
Jay-Z
Jong Pang
Aaron
Enter Shikari
Babylove & The Van Dangos
Tina Dickow
Teitur
Veto
LOC
Telmary
My Bloody Valentine
Battles
Sunburned Hand of the Man
The Hellacopters
Tokyo Police Club
The Cult
Kings of Leon
Black Mountain
Kate Nash
Radiohead
Band of Horses
The Notwist
Neil Young
Hot Chip
MIA
The Fashion
The Gossip
Sharon Jones
Cat Power
Joan as Police Woman
Gnarls Barkley
Goldfrapp
Bonnie 'Prince' Billy
The Raveonettes
José Gonzales
Jomi Massage
Beta Satan
Yeasayer
Efterklang
Disse bands er startet i måske-bunken, men er efterfølgende rykket op i øverste kategori:
Mugison
The Late Parade
The Dø
Polarkreis 18
Følgende navne overvejer jeg stadig, men det kræver lige lidt nærlytning inden festivalen:
Chemical Bros
Grinderman
Holy Fuck
Maria & Metammit
Le Fiasko
No Age
Santogold
Jay-Z
Jong Pang
Aaron
Enter Shikari
Babylove & The Van Dangos
Tina Dickow
Teitur
Veto
LOC
Telmary
My Bloody Valentine
Battles
Sunburned Hand of the Man
The Hellacopters
Tokyo Police Club
The Cult
Kings of Leon
Black Mountain
Kate Nash
Monday, April 14, 2008
Milepæl nået...
I dag nåede jeg for første gang op på 20 kilometer i mit lille løbeprojekt, som forhåbentlig kulminerer d. 8. juni.
Det tidligere maksimum har ligget på 16 kilometer, som jeg har taget et par gange.
De sidste to kilometer var en grim affære med konstant krampende lægmuskler og let smertende knæ. Lungekapaciteten viste sig at være helt fin, og det er vist også nødvendigt, hvis der skal skæres ti-femten minutter af tiden, som i dag lå på omkring en time og 50 minutter. Men det er ikke umuligt, og der er jo stadig lang tid til. Planen er, at jeg ikke skal løbe halvmarathon-distancen før Viborg-løbet, så oplevelsen forhåbentlig bliver lidt mere speciel.
Efterveer:
Trætte øjne (?)
Let hovedpine
Ømme lægmuskler
Ømme tæer (dog mindre ømme end de plejer at være - de er tilsyneladende blevet tvunget på plads efterhånden)
...listen forventes at blive længere i morgen tidlig.
Tak.
Det tidligere maksimum har ligget på 16 kilometer, som jeg har taget et par gange.
De sidste to kilometer var en grim affære med konstant krampende lægmuskler og let smertende knæ. Lungekapaciteten viste sig at være helt fin, og det er vist også nødvendigt, hvis der skal skæres ti-femten minutter af tiden, som i dag lå på omkring en time og 50 minutter. Men det er ikke umuligt, og der er jo stadig lang tid til. Planen er, at jeg ikke skal løbe halvmarathon-distancen før Viborg-løbet, så oplevelsen forhåbentlig bliver lidt mere speciel.
Efterveer:
Trætte øjne (?)
Let hovedpine
Ømme lægmuskler
Ømme tæer (dog mindre ømme end de plejer at være - de er tilsyneladende blevet tvunget på plads efterhånden)
...listen forventes at blive længere i morgen tidlig.
Tak.
Thursday, April 10, 2008
Hej, Niels
Værsgo - dette nummer holdt, da det udkom, og det holder stadig max.
...og tjek for resten Fabchannel for lækre koncerter i god qualität (blandt andet en koncert i fuld længde med Menomena).
I øvrigt: Når jeg ikke er på Statsbiblioteket for at læse op til min crowdsourcing-opgave (primært definitions- og typologi-arbejde), kan jeg findes på Scrabulous.
...og tjek for resten Fabchannel for lækre koncerter i god qualität (blandt andet en koncert i fuld længde med Menomena).
I øvrigt: Når jeg ikke er på Statsbiblioteket for at læse op til min crowdsourcing-opgave (primært definitions- og typologi-arbejde), kan jeg findes på Scrabulous.
Subscribe to:
Posts (Atom)