Thursday, July 31, 2008

Kort indlæg; lang periode

Dette korte indlæg yder slet ikke den mellemliggende periode retfærdighed, men det er alt, hvad jeg overkommer lige pt.

Samsø-festival: Hyggelig. Vender måske nok tilbage næste år, hvis der er tid til det.

Prag: Lækker, lækker by! Nedenfor følger et par korte anbefalinger, som måske ikke står i turistbrochurerne.

Popo Café Petl: Ligger på Na Struze, som er let at finde, hvis man går op ad Vltavas østlige bred. Hyggelig bar/café, hvor klientellet primært er de pragske studerende, og hvor priserne er helt i bund. Således fik vi for under 300 danske kroner serveret fire store fadøl, fire dejligt stærke white russians, to irish coffees, og to voldsomt gode Mojitos.

Vagon: Er usikker på navnet og den præcise lokation, men det ligger på Narodni (igen øst for Vltava) - man skal ind lige i en arkade, som ligger på venstre hånd, når man går mod øst. Derefter ned ad nogle trapper, og så kommer man ned til en verden, som ligger langt fra turisthelvedes-diskotekerne ved Karlsbroen. Store fadøl koster ni danske kroner, og musikken er en festlig blanding af Nirvana, AC/DC, Chuck Berry, Led Zeppelin, Beatles, Aerosmith, og alt derimellem. Kort sagt: Er det rock; så spiller de det. Et virkelig anbefalelsesværdigt sted, hvor man kan møde de pragske studerende på nært hold.

Stara Doba: Ligger i en sidegade umiddelbart ved Det Dansende Hus. Billig mad, billige øl, og ganske god betjening (hvilket til tider kan være en mangelvare i Prag). Det skal prøves!

Friday, July 11, 2008

Stakkels, stakkels Cristiano..

Nu fortæller stakkels Cristiano Ronaldo (ifølge bold.dk), at han er enig med Sepp Blatter i, at moderne fodboldspillere er slaver, fordi de ikke selv må bestemme, hvor de vil spille.

For det første er det af indlysende årsager komplet absurd at sammenligne Ronaldos situation med slaveri. Han har selv kunnet bestemme indholdet af sin kontrakt, da han signede hos Manchester. Når man ikke kan finde ud af at overholde de kontrakter, man skriver, så er det sgu bare tough titty. Op af lommen med pungen, mester! Mon ikke han har tjent nok til at betale sig fri?

Som regel ender den slags sager med, at spilleren får sin vilje; simpelthen fordi en klub ikke har nogen interesse i at holde på en spiller, som åbenlyst ikke har lyst til at spille der. Jeg tvivler på, at forholdene har været sådan for den gængse bomuldsplukkende slave. Kontrakter er frivillige at indgå, men bindende, når de er underskrevet. Sådan er det også for den almindelige lønarbejder.

Selvmedlidenhed og selvretfærdighed hos rige, forkælede mennesker er noget af det værste her i verden. Det er SÅ perspektivløst at bringe slaveri-betragtninger ind i en verden, hvor spillerne får så astronomiske lønsummer, og hvor de har så stor frihed, som de reelt har. Spillerne får ALTID deres vilje, og om ikke andet kan de betale sig fra det.

Der er få sektorer, hvor lønmodtagerne er så priviligerede, og hvor de samtidig brokker sig så meget. Det er sgu hårde vilkår for klubberne, hvis helt almindelige kontrakter pludselig anses som noget, der gør folk til slaver. Kontrakter indgås for at sikre stabilitet (for begge parter), og hvis et ønske om stabilitet sidestilles med slaveri, så kan vi sgu nok forvente, at arbejdsmarkedet (og mange andre strukturer) kollapser inden længe.

Tag jer sammen.

Thursday, July 10, 2008

En klam Spielberg-prut

Nogle gange må man uvægerlig undres over, hvorfor visse filminstruktører gang på gang får lov at kaste flere millioner kroner ned i sorte huller uden nogen som helst form for filmisk eller kulturel værdi.

I går var jeg inde at se den nyeste Indiana Jones-film, og det var - for nu at sige det mildt - en gigantisk skuffelse. To timers mareridts-agtigt fjolleri uden nogen som helst form for substans, hvor jeg gang på gang tog mig selv i at ryste på hovedet over, at Spielberg har et så stort navn, som han har.

Fint nok, at action-eventyrgenren tilsyneladende har lov til at være en eklektisk sammenblanding af inspirationer og hændelser, men når man begynder at trække rumvæsner, maya-kultur, koldkrigspolitik og alt muligt andet ind, så skal det fandme ikke være for at maskere, at man reelt set ikke har nogen historie i centrum.

Gårsdagens møgbunke var et tydeligt eksempel på, hvor galt det kan gå, når man - i stedet for at opbygge en film omkring et godt plot - bare smækker en smule handling, en masse action, og en mængde letkøbte referencer på det samme skelet, som udgjorde fundamentet for de tre første film. Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at manuskriptforfatteren udelukkende har haft som udgangspunkt, at der skal vrides de sidste millioner ud af Indy-skabelonen, og så har han fundet på ét eller andet åndssvagt pseudo-plot til formålet. Fuck, hvor er det tyndt, og jeg skammer mig over at have spyttet penge i Spielberg-maskinen. NEVER AGAIN!

Dialogen var (objektivt) elendig, Harrison Ford var tilsvarende elendig, og stemningen var eventyrlig fjollet hele vejen igennem - vel at mærke på den dårlige måde. Den burde blive markedsført som en opdateret version af "Ud at køre med de skøre" og intet andet.

Hvis nogen læser dette og overvejer at se filmen, så lad være!

BOYKOT SPIELBERG!

Sunday, July 6, 2008

Opdatering fra Roskilde

Så er Roskilde overstået for mit vedkommende - et døgns tid før planlagt, men der var simpelthen ikke mere i mig. Oplevelsen af at sove i et betonrør var ikke udelukkende positiv. Af én eller anden årsag mener stive festivalgæster, at folk, som ikke sover i telte, ikke har noget imod at blive vækket af slag og spark på døren.

En amerikansk pige oplevede at få smidt en flaske ind i sit rør, så den smadrede ud over det hele, og et andet rør blev ligefrem rullet ti meter. Ikke fedt, hvis der har været folk derinde. Det, der skulle have været en sjov ekstra-oplevelse blev dermed mere til et par nætter i semi-angst og halvvågen tilstand. Derfor den tidlige exit.

Nu til musikken: Jeg er godt tilfreds med mængden af koncerter, jeg kom frem til, men naturligvis var det langt fra alt, jeg nåede. Til gengæld kom der så mere på løbende.

Asteroids Galaxy Tour: En anelse tamt - forsangeren gjorde det ok, men det var ikke gennemtrængende nok.

Beta Satan: Helt igennem fedt. Måske mangler der lidt overbevisning, men musikken var cool og tung.

Teitur: Jeg holder fast i, at han ikke skulle have åbnet Orange. Fejl, fejl, Fehler. Han virker flink, men Orange skal åbnes med mere larm.

The Dø: En positiv overraskelse. Meget mere kantet og farligt end forventet, og det klædte dem godt. En super-cool forsanger, som har mange ligheder med Karen O.

The Gossip: Jeg nåede (pga. Radiohead) kun at høre de første tyve minutter, men jeg må sige, at Beth Ditto gav den gas fra start. That whale can sing!

Radiohead: Det var rigtig stort. Jeg manglede lidt publikumskontakt undervejs, og nogle af de nye numre ramte ikke rigtigt, men alligevel var det en stor oplevelse at se Thom Yorke synge Orange op.

Polarkreis 18: Meget lovende. De havde et par svage passager, men de trykkede den maks af til tider - med gåsehus til følge.

Mugison: Blev valgt frem for Band of Horses. Jeg ville rigtig gerne have set begge dele, men Mugison skuffede ikke. Han har en fed, raspende stemme, og i et telt fuld af islændinge er der altid god stemning.

Gnarls Barkley: Jeg kom ved en fejl op i pitten lige foran scenen uden at stå i kø, og det gjorde det til en ekstra fed oplevelse. That whale can sing!

Santogold: En meget langtrukken start, men en festlig koncert, og som altid med god stemning i Cosmopol-teltet.

Grinderman: Ikke lige mig. Det er simpelthen for stenet og primitivt, selvom de gav den gas.

The Streets: Én af festivalens største oplevelser og overraskelser. Det var nok ret beset lidt røvballe-agtigt, og musikken var heller ikke lige fantastisk for mig hele tiden, men Mike Skinner fik dælme sat gang i Orange. Og 20.000 lightere til "Dry Your Eyes" rykker for hårdt i tårekanalerne.

The Fashion: Endnu en pit-koncert; omringet af unge mennesker. De skabte en god stemning, men forsangeren havde lidt stemmeproblemer, som ikke blev bedre af, at lydmanden efter en halv time ikke havde fået fjernet feedbacken fra hans mikrofon. Det gider jeg ikke at lytte til.

Judas Priest: Fangede lige en halv times tid, og det var som forventet slet ikke mig.

The Notwist: Godt og skidt. Det startede som den atmosfæriske, elektroniske pop, man kender, men pludselig ændrede koncerten karakter (muligvis pga. sangene fra det nye album) og gik over i tung garagerock. Det havde også sine øjeblikke, men det chillede og stenede virkede bedre for mig. De sluttede dog af med "Pilot" fra Neon Golden-albummet, og den havde de heldigvis ikke lavet om på.

Neil Young: En lidt ensformig start med en masse tråd, men efter et cover af All Along the Watchtower blev det godt fot mig. Her gik han nemlig over til akustiske numre - især "Old Man" var fantastisk.

The Duke Spirit: Et virkelig lovende band, der på trods af ringe fremmøde - de var sat på til kl. halv tre om natten - gav en rigtig god koncert. Forsangeren var voldsomt æggende, og selvom resten af bandet manglede lidt entusiasme, så var det en positiv overraskelse.

Herudover fangede jeg også lidt Mogwai (det virkede rigtig fedt, og det skal undersøges nærmere), og lidt Raveonettes (som altid festligt).

Vejret var jo fantastisk, og den lejr, jeg var tilknyttet, var endnu bedre. Tak for det, I gode mennesker. Jeg fortryder dog ikke, at min festival-paranoia fik mig til at tage hjem søndag formiddag, og afrejsetidspunktet betød også, at jeg kunne sidde ned hele vejen hjem i toget.

Jeg er i øvrigt mest ked af, at jeg missede Girl Talk, Veto, og som nævnt Band of Horses. Og måske Hot Chip om søndagen.

Monday, June 23, 2008

Er I der, Roskilde?!?!

Så er der under en uge til det går løs i det midtsjællandske. En uges Lambrusco-vædet vanvid tilbragt i henholdsvis betonrør (sovende tilstand) og regnvejr (vågen tilstand). Forventningerne til vejret er ikke høje - bare det ikke bliver lige så slemt som sidste år.

Mit personlige musikprogram kan ses nedenfor. Det er et brutto-program, hvilket betyder, at jeg sikkert ender med at nå omkring halvdelen. Det følger jeg op på, når jeg er kommet hjem, og når jeg har genvundet følelsen i mine fingre. Must-sees er markeret med kursiv.

Apropos opfølgning: Jeg har glemt at rapportere fra Viborg-løbet. Det var varmt. Meget varmt. Jeg overvurderede min form og løb den første halvdel på 47 minutter, hvilket resulterede i et totalt nedbrud på anden halvdel. Jeg kom ind lige under to timer, hvilket var langt fra tilfredsstillende. Derfor har jeg nu fået et par egentlige løbesko - de gamle var militærsko fra 2002, og efter sigende er det uforsvarligt at løbe langt i sådan noget lort. Jeg ved ikke, om jeg prøver kræfter med halvmarathon-distancen igen, men nu har jeg da sko til det.


Roskilde-programmet:

SøNDAG 29.06.2008
18:00 - Pavilion Junior - THE LATE PARADE

MANDAG 30.06.2008
21:00 - Pavilion Junior - SLAGSMÅLSKLUBBEN

TIRSDAG 01.07.2008
16:30 - Pavilion Junior - JONG PANG

ONSDAG 02.07.2008
18:00 - Pavilion Junior - THE ASTEROIDS GALAXY TOUR
19:30 - Pavilion Junior - BETA SATAN
21:00 - Pavilion Junior - BLOODGROUP

TORSDAG 03.07.2008
19:30 - Odeon - MGMT
20:00 - Astoria - THE DØ
21:30 - Odeon - GOSSIP
22:00 - Orange - RADIOHEAD

FREDAG 04.07.2008
13:00 - Lounge - JOMI MASSAGE
15:00 - Pavilion - POLARKREIS 18
16:00 - Arena - BAND OF HORSES
16:00 - Odeon - MUGISON
17:00 - Orange - GNARLS BARKLEY
18:30 - Arena - VETO
20:30 - Cosmopol - SANTOGOLD
21:00 - Arena - MOGWAI
22:00 - Odeon - COCOROSIE
22:30 - Orange - GRINDERMAN

LøRDAG 05.07.2008
16:00 - Astoria - EFTERKLANG
17:00 - Arena - THE FASHION
18:00 - Astoria - NICOLE ATKINS & THE SEA
20:00 - Astoria - THE NOTWIST
21:00 - Arena - MY BLOODY VALENTINE
21:30 - Orange - NEIL YOUNG
23:30 - Astoria - DUNKELBUNT
00:00 - Arena - THE RAVEONETTES
02:00 - Arena - BLACK MOUNTAIN
02:30 - Odeon - THE DUKE SPIRIT

SøNDAG 06.07.2008
19:30 - Orange - BOB HUND
20:15 - Odeon - BONNIE 'PRINCE' BILLY
20:45 - Arena - HOT CHIP
00:00 - Arena - DIGITALISM

Wednesday, June 11, 2008

Meget, meget lækkert

Her er lige en koncert med Arcade Fire - det er egentlig okay, hvis I ikke lige har tid til at lytte hele sagen igennem, men gør jer selv en tjeneste og nap første sang, "Wake Up". Det er dælme en overbevisende start på en medrivende koncert.



På sætlisten er der primært numre fra deres første album, Funeral, men den er også spækket med gode sange. Hvis I ikke allerede har hørt den, så zap frem til Rebellion (Lies), som er én af de sidste i koncerten. Et fantastisk smukt nummer, hvori Win Butler prøver at indgyde håb i en døende person (der var en del af bandmedlemmerne, som mistede familiemedlemmer omkring den tid, hvor sangene blev skrevet - deraf titlen).

Mam.

Sunday, June 8, 2008

Ligestilling, tak

Come on, Frankrig. Nu vil vi stakkels mænd gerne have ligestilling. Vi har efterhånden opnået det på mange områder, men hvorfor skal kvinderne forfordeles i den noble sportsgren, tennis?

De kvindelige spillere bliver konsekvent kaldt "Mademoiselle" (er der ingen af spillerne på WTA-touren, der er gift?), men de hårdt kæmpende mænd har åbenbart ikke fortjent at blive tituleret "Monsieur" eller noget, der ligner.

Kom ind i kampen, Frankrig. Vi mænd fortjener jeres respekt. Fremover beder jeg om Freedom Fries, når jeg går på grillbar. Og jeg køber ikke flere baguettes, før I efterkommer mit krav.

Så kan I lære det.