Ligestilling, tak

Come on, Frankrig. Nu vil vi stakkels mænd gerne have ligestilling. Vi har efterhånden opnået det på mange områder, men hvorfor skal kvinderne forfordeles i den noble sportsgren, tennis?

De kvindelige spillere bliver konsekvent kaldt "Mademoiselle" (er der ingen af spillerne på WTA-touren, der er gift?), men de hårdt kæmpende mænd har åbenbart ikke fortjent at blive tituleret "Monsieur" eller noget, der ligner.

Kom ind i kampen, Frankrig. Vi mænd fortjener jeres respekt. Fremover beder jeg om Freedom Fries, når jeg går på grillbar. Og jeg køber ikke flere baguettes, før I efterkommer mit krav.

Så kan I lære det.

Om tennis og Beelzebub

Når dette indlæg handler om tennis, er det ikke fordi det er min favorit-sportsgren.

Det er heller ikke fordi tennis (og særlig Wimblerain) altid er seervenligt. Endeløse baglinjedueller og 200-km-server, som kameraet næsten ikke kan følge, er ikke helt så medrivende som fodbold, hvor der både er mavepumpere (det hedder det altså, Marianne!) og streakende Aalborg-kvinder til at bryde monotonien.

Næh, dette indlæg handler om tennis, fordi det er én af de få sportsgrene, hvor det er helt tydeligt, at den bedste udøver i verden har indgået en pagt med Djævlen selv. Vel at mærke uden at nogen tilsyneladende bekymrer sig om det.

Før vi går videre, så husk, at du læste det her først.

Når man ser Roger Federer spille, er man ikke i tvivl længere. Og eksistensen af en satanisk kontrakt bliver blot mere tydelig, når man ser hans kæreste, Mirka Vavrinec, som altid har et skælmsk udtryk i ansigtet.

Her er et par faktorer, som yderligere sandsynliggør, at Federer og Lucifer har indgået en aftale:

1) Federer (og Vavrinec) er fra Schweiz. Man skal generelt være varsom overfor schweizere, som udviser talent for dette eller hint

2) Federers vinklede baghånd

3) Federers krokodilletårer, når han vinder en turnering - han vidste udmærket godt, at han ville vinde

Nuff said