Dette korte indlæg yder slet ikke den mellemliggende periode retfærdighed, men det er alt, hvad jeg overkommer lige pt.
Samsø-festival: Hyggelig. Vender måske nok tilbage næste år, hvis der er tid til det.
Prag: Lækker, lækker by! Nedenfor følger et par korte anbefalinger, som måske ikke står i turistbrochurerne.
Popo Café Petl: Ligger på Na Struze, som er let at finde, hvis man går op ad Vltavas østlige bred. Hyggelig bar/café, hvor klientellet primært er de pragske studerende, og hvor priserne er helt i bund. Således fik vi for under 300 danske kroner serveret fire store fadøl, fire dejligt stærke white russians, to irish coffees, og to voldsomt gode Mojitos.
Vagon: Er usikker på navnet og den præcise lokation, men det ligger på Narodni (igen øst for Vltava) - man skal ind lige i en arkade, som ligger på venstre hånd, når man går mod øst. Derefter ned ad nogle trapper, og så kommer man ned til en verden, som ligger langt fra turisthelvedes-diskotekerne ved Karlsbroen. Store fadøl koster ni danske kroner, og musikken er en festlig blanding af Nirvana, AC/DC, Chuck Berry, Led Zeppelin, Beatles, Aerosmith, og alt derimellem. Kort sagt: Er det rock; så spiller de det. Et virkelig anbefalelsesværdigt sted, hvor man kan møde de pragske studerende på nært hold.
Stara Doba: Ligger i en sidegade umiddelbart ved Det Dansende Hus. Billig mad, billige øl, og ganske god betjening (hvilket til tider kan være en mangelvare i Prag). Det skal prøves!
Showing posts with label druk. Show all posts
Showing posts with label druk. Show all posts
Thursday, July 31, 2008
Sunday, July 6, 2008
Opdatering fra Roskilde
Så er Roskilde overstået for mit vedkommende - et døgns tid før planlagt, men der var simpelthen ikke mere i mig. Oplevelsen af at sove i et betonrør var ikke udelukkende positiv. Af én eller anden årsag mener stive festivalgæster, at folk, som ikke sover i telte, ikke har noget imod at blive vækket af slag og spark på døren.
En amerikansk pige oplevede at få smidt en flaske ind i sit rør, så den smadrede ud over det hele, og et andet rør blev ligefrem rullet ti meter. Ikke fedt, hvis der har været folk derinde. Det, der skulle have været en sjov ekstra-oplevelse blev dermed mere til et par nætter i semi-angst og halvvågen tilstand. Derfor den tidlige exit.
Nu til musikken: Jeg er godt tilfreds med mængden af koncerter, jeg kom frem til, men naturligvis var det langt fra alt, jeg nåede. Til gengæld kom der så mere på løbende.
Asteroids Galaxy Tour: En anelse tamt - forsangeren gjorde det ok, men det var ikke gennemtrængende nok.
Beta Satan: Helt igennem fedt. Måske mangler der lidt overbevisning, men musikken var cool og tung.
Teitur: Jeg holder fast i, at han ikke skulle have åbnet Orange. Fejl, fejl, Fehler. Han virker flink, men Orange skal åbnes med mere larm.
The Dø: En positiv overraskelse. Meget mere kantet og farligt end forventet, og det klædte dem godt. En super-cool forsanger, som har mange ligheder med Karen O.
The Gossip: Jeg nåede (pga. Radiohead) kun at høre de første tyve minutter, men jeg må sige, at Beth Ditto gav den gas fra start. That whale can sing!
Radiohead: Det var rigtig stort. Jeg manglede lidt publikumskontakt undervejs, og nogle af de nye numre ramte ikke rigtigt, men alligevel var det en stor oplevelse at se Thom Yorke synge Orange op.
Polarkreis 18: Meget lovende. De havde et par svage passager, men de trykkede den maks af til tider - med gåsehus til følge.
Mugison: Blev valgt frem for Band of Horses. Jeg ville rigtig gerne have set begge dele, men Mugison skuffede ikke. Han har en fed, raspende stemme, og i et telt fuld af islændinge er der altid god stemning.
Gnarls Barkley: Jeg kom ved en fejl op i pitten lige foran scenen uden at stå i kø, og det gjorde det til en ekstra fed oplevelse. That whale can sing!
Santogold: En meget langtrukken start, men en festlig koncert, og som altid med god stemning i Cosmopol-teltet.
Grinderman: Ikke lige mig. Det er simpelthen for stenet og primitivt, selvom de gav den gas.
The Streets: Én af festivalens største oplevelser og overraskelser. Det var nok ret beset lidt røvballe-agtigt, og musikken var heller ikke lige fantastisk for mig hele tiden, men Mike Skinner fik dælme sat gang i Orange. Og 20.000 lightere til "Dry Your Eyes" rykker for hårdt i tårekanalerne.
The Fashion: Endnu en pit-koncert; omringet af unge mennesker. De skabte en god stemning, men forsangeren havde lidt stemmeproblemer, som ikke blev bedre af, at lydmanden efter en halv time ikke havde fået fjernet feedbacken fra hans mikrofon. Det gider jeg ikke at lytte til.
Judas Priest: Fangede lige en halv times tid, og det var som forventet slet ikke mig.
The Notwist: Godt og skidt. Det startede som den atmosfæriske, elektroniske pop, man kender, men pludselig ændrede koncerten karakter (muligvis pga. sangene fra det nye album) og gik over i tung garagerock. Det havde også sine øjeblikke, men det chillede og stenede virkede bedre for mig. De sluttede dog af med "Pilot" fra Neon Golden-albummet, og den havde de heldigvis ikke lavet om på.
Neil Young: En lidt ensformig start med en masse tråd, men efter et cover af All Along the Watchtower blev det godt fot mig. Her gik han nemlig over til akustiske numre - især "Old Man" var fantastisk.
The Duke Spirit: Et virkelig lovende band, der på trods af ringe fremmøde - de var sat på til kl. halv tre om natten - gav en rigtig god koncert. Forsangeren var voldsomt æggende, og selvom resten af bandet manglede lidt entusiasme, så var det en positiv overraskelse.
Herudover fangede jeg også lidt Mogwai (det virkede rigtig fedt, og det skal undersøges nærmere), og lidt Raveonettes (som altid festligt).
Vejret var jo fantastisk, og den lejr, jeg var tilknyttet, var endnu bedre. Tak for det, I gode mennesker. Jeg fortryder dog ikke, at min festival-paranoia fik mig til at tage hjem søndag formiddag, og afrejsetidspunktet betød også, at jeg kunne sidde ned hele vejen hjem i toget.
Jeg er i øvrigt mest ked af, at jeg missede Girl Talk, Veto, og som nævnt Band of Horses. Og måske Hot Chip om søndagen.
En amerikansk pige oplevede at få smidt en flaske ind i sit rør, så den smadrede ud over det hele, og et andet rør blev ligefrem rullet ti meter. Ikke fedt, hvis der har været folk derinde. Det, der skulle have været en sjov ekstra-oplevelse blev dermed mere til et par nætter i semi-angst og halvvågen tilstand. Derfor den tidlige exit.
Nu til musikken: Jeg er godt tilfreds med mængden af koncerter, jeg kom frem til, men naturligvis var det langt fra alt, jeg nåede. Til gengæld kom der så mere på løbende.
Asteroids Galaxy Tour: En anelse tamt - forsangeren gjorde det ok, men det var ikke gennemtrængende nok.
Beta Satan: Helt igennem fedt. Måske mangler der lidt overbevisning, men musikken var cool og tung.
Teitur: Jeg holder fast i, at han ikke skulle have åbnet Orange. Fejl, fejl, Fehler. Han virker flink, men Orange skal åbnes med mere larm.
The Dø: En positiv overraskelse. Meget mere kantet og farligt end forventet, og det klædte dem godt. En super-cool forsanger, som har mange ligheder med Karen O.
The Gossip: Jeg nåede (pga. Radiohead) kun at høre de første tyve minutter, men jeg må sige, at Beth Ditto gav den gas fra start. That whale can sing!
Radiohead: Det var rigtig stort. Jeg manglede lidt publikumskontakt undervejs, og nogle af de nye numre ramte ikke rigtigt, men alligevel var det en stor oplevelse at se Thom Yorke synge Orange op.
Polarkreis 18: Meget lovende. De havde et par svage passager, men de trykkede den maks af til tider - med gåsehus til følge.
Mugison: Blev valgt frem for Band of Horses. Jeg ville rigtig gerne have set begge dele, men Mugison skuffede ikke. Han har en fed, raspende stemme, og i et telt fuld af islændinge er der altid god stemning.
Gnarls Barkley: Jeg kom ved en fejl op i pitten lige foran scenen uden at stå i kø, og det gjorde det til en ekstra fed oplevelse. That whale can sing!
Santogold: En meget langtrukken start, men en festlig koncert, og som altid med god stemning i Cosmopol-teltet.
Grinderman: Ikke lige mig. Det er simpelthen for stenet og primitivt, selvom de gav den gas.
The Streets: Én af festivalens største oplevelser og overraskelser. Det var nok ret beset lidt røvballe-agtigt, og musikken var heller ikke lige fantastisk for mig hele tiden, men Mike Skinner fik dælme sat gang i Orange. Og 20.000 lightere til "Dry Your Eyes" rykker for hårdt i tårekanalerne.
The Fashion: Endnu en pit-koncert; omringet af unge mennesker. De skabte en god stemning, men forsangeren havde lidt stemmeproblemer, som ikke blev bedre af, at lydmanden efter en halv time ikke havde fået fjernet feedbacken fra hans mikrofon. Det gider jeg ikke at lytte til.
Judas Priest: Fangede lige en halv times tid, og det var som forventet slet ikke mig.
The Notwist: Godt og skidt. Det startede som den atmosfæriske, elektroniske pop, man kender, men pludselig ændrede koncerten karakter (muligvis pga. sangene fra det nye album) og gik over i tung garagerock. Det havde også sine øjeblikke, men det chillede og stenede virkede bedre for mig. De sluttede dog af med "Pilot" fra Neon Golden-albummet, og den havde de heldigvis ikke lavet om på.
Neil Young: En lidt ensformig start med en masse tråd, men efter et cover af All Along the Watchtower blev det godt fot mig. Her gik han nemlig over til akustiske numre - især "Old Man" var fantastisk.
The Duke Spirit: Et virkelig lovende band, der på trods af ringe fremmøde - de var sat på til kl. halv tre om natten - gav en rigtig god koncert. Forsangeren var voldsomt æggende, og selvom resten af bandet manglede lidt entusiasme, så var det en positiv overraskelse.
Herudover fangede jeg også lidt Mogwai (det virkede rigtig fedt, og det skal undersøges nærmere), og lidt Raveonettes (som altid festligt).
Vejret var jo fantastisk, og den lejr, jeg var tilknyttet, var endnu bedre. Tak for det, I gode mennesker. Jeg fortryder dog ikke, at min festival-paranoia fik mig til at tage hjem søndag formiddag, og afrejsetidspunktet betød også, at jeg kunne sidde ned hele vejen hjem i toget.
Jeg er i øvrigt mest ked af, at jeg missede Girl Talk, Veto, og som nævnt Band of Horses. Og måske Hot Chip om søndagen.
Tuesday, July 24, 2007
Til byens udskænkningssteder: Kom an!
Så er det slut. The jig is up. Igennem mange år har de stakkels værtshusejere og medlemmer af DRC (Brancheforeningen for Danske restauranter & Caféer) lidt frygtelige afsavn. Ja, så hårdt har det været økonomisk, at de har været nødt til at betale helt ned til 80-90 kroner til de hårdtarbejdende afryddere, garderobepiger mv.
Og endvidere har de været nødt til at kræve 50-60 kroner for en stor fadøl, for overhovedet at kunne få forretningen til at løbe rundt. De er naturligvis gået glip af mange gæster på den konto, og den store skyldner er selvfølgelig fredagsbar-konceptet.
Godt nok henvises der som regel kun til Klubben på Handelshøjskolen, som er et helt exceptionelt tilfælde, hvor der bliver omsat for usandsynlig mange millioner om året. I de fleste fredagsbarer holder omsætningen sig et godt stykke under en kvart million om året, men det ser jo bedre ud i pressen, når man kan komme med det mest grelle eksempel. Jeg vil i den forbindelse anbefale de ærværdige herrer i DRC at udvide horisonten og kigge forbi eksempelvis Datalogisk Fredagsbar, som nok ligger i den anden ende af skalaen (og der er sikkert barer, som er endnu mindre).
Hvad er en fredagsbar så? En fredagsbar er et lokale, som stilles til rådighed af universitet (eller hvilken som helst læreanstalt). Fredagsbarerne fungerer som frivillige organisationer, der hver fredag arrangerer underholdning, og de sætter her rammerne for det, man kan kalde "studiemiljø" (selvfølgelig er det ikke kun fredagsbarerne, der er afgørende for studiemiljøet, men de bidrager da hertil).
På grund af de gratis lokaler, den gratis strøm, og ikke mindst den gratis arbejdskraft, behøver fredagsbarerne ikke kræve 60 pr. øl for at få forretningen til at løbe rundt. I Fredagsbar.dk tager man således f.eks. 10 kr. for almindelige øl.
De gratis lokaler og den gratis strøm er selvfølgelig konkurrenceforvridende (ingen pis - det har Konkurrencestyrelsen fuldstændig ret i). Den gratis arbejdskraft kan dog ikke røres - heldigvis er der stadig frit lejde for frivilligt arbejde i universitets-regi.
Derfor har værtshusejerne fået medhold af Konkurrencestyrelsen - universiteterne skal nu afkræve fredagsbarerne for strøm og leje af lokaler - sikkert til markedsværdi. Hvilket for så vidt er helt fair. Konkurrenceregler vejer til enhver tid tungere end abstrakte størrelser som "studiemiljø" og "druk" og "hor".
I fremtiden skal fredagsbarerne så operere ud fra samme økonomiske vilkår som værtshusene, og det vil nok betyde moderat forhøjede ølpriser i fredagsbarerne. Spørgsmålet er så, om ikke værtshusejerne kunne suge endnu flere gæster til sig ved at skrue lidt ned for priserne. Nu er konkurrencen jo mindsket (det lader i hvert fald til at have været værtshusejernes rationale), så de vil kunne tillade sig at sænke priserne og stadig køre med samme profitmargin som før. Lavere priser kan måske endda gå hen at trække flere mennesker til.
Det sker dog nok ikke. Der er ingen tvivl om, at værtshusejeren har gjort dette tiltag i profitmaksimeringens ånd - og fred være med det.
I realiteten har DRC dog nok kun opnået følgende ting:
1) Mere druk i privat regi om fredagen
2) Enkelte af de mindre fredagsbarer (eller de, der ligger på attraktive og dermed dyre adresser) vil være tvunget til at lukke eller fusionere
3) De studerende bruger flere penge i fredagsbarerne, end de gjorde før
Man skal være mere end almindeligt naiv, hvis man som værtshusejer tror, at man får flere kunder, fordi en fredagsøl nu koster 15 kroner i stedet for 10 kroner - og den prisforøgelse er nok endda højt sat.
Fredagsbarer kan nemlig noget, som værtshusene ikke kan: For det første ligger de oftest tæt på studiestederne (heldigvis kan værtshusejerne nok ikke kræve, at denne fordel skal afspejles i prissætningen på fredagsbar-lokalerne), og de udgør dermed - uanset hvor grimme og atmosfæreforladte lokalerne så måtte være - en oplagt mulighed for at afslutte ugen med lidt hygge og/eller dødsdruk.
Men det primære er nok, at det er de studerende selv, der står for alle arrangementer. Samtlige af de fredagsbarer, jeg har været i, har emmet af frivillighed, uhøjtidelighed og en lille smule tryghed. Studerende, der drikker i en fredagsbar, slår sig løs på en helt anden måde, end de gør nede i byen. Hvilket af og til er skræmmende, men sjældent ret længe ad gangen.
Jeg siger til værtshusejerne:
Kom an!
Nu er der vist ikke andre muligheder end at gribe i egen barm, hvis I skal have flere folk igennem tællerne. I har masser af muligheder for at gøre det bedre. I vil aldrig kunne tilbyde det samme, som fredagsbarerne kan, men I kan sagtens gøre det bedre, end I gør nu. Eller har I flere undskyldninger?
Personligt håber jeg, at de studerende rundt omkring i landet vil afholde sig fra formålsløse underskrifts-indsamlinger og store, krakilske protestaktioner med uforsonlig retorik. Der er ingen grund til demonstrativt at vælge byturen fra - gør, som I altid har gjort. Værtshusejerne skal også overleve - som de i øvrigt mirakuløst har gjort i de sidste mange årtier, på trods af fredagsbarernes statsstøttede rædselsregime.
Men næste gang du overvejer, om du skal gå i fredagsbar eller blive hjemme - så vælg fredagsbaren. Vi skal nok tage os af dig.
Og endvidere har de været nødt til at kræve 50-60 kroner for en stor fadøl, for overhovedet at kunne få forretningen til at løbe rundt. De er naturligvis gået glip af mange gæster på den konto, og den store skyldner er selvfølgelig fredagsbar-konceptet.
Godt nok henvises der som regel kun til Klubben på Handelshøjskolen, som er et helt exceptionelt tilfælde, hvor der bliver omsat for usandsynlig mange millioner om året. I de fleste fredagsbarer holder omsætningen sig et godt stykke under en kvart million om året, men det ser jo bedre ud i pressen, når man kan komme med det mest grelle eksempel. Jeg vil i den forbindelse anbefale de ærværdige herrer i DRC at udvide horisonten og kigge forbi eksempelvis Datalogisk Fredagsbar, som nok ligger i den anden ende af skalaen (og der er sikkert barer, som er endnu mindre).
Hvad er en fredagsbar så? En fredagsbar er et lokale, som stilles til rådighed af universitet (eller hvilken som helst læreanstalt). Fredagsbarerne fungerer som frivillige organisationer, der hver fredag arrangerer underholdning, og de sætter her rammerne for det, man kan kalde "studiemiljø" (selvfølgelig er det ikke kun fredagsbarerne, der er afgørende for studiemiljøet, men de bidrager da hertil).
På grund af de gratis lokaler, den gratis strøm, og ikke mindst den gratis arbejdskraft, behøver fredagsbarerne ikke kræve 60 pr. øl for at få forretningen til at løbe rundt. I Fredagsbar.dk tager man således f.eks. 10 kr. for almindelige øl.
De gratis lokaler og den gratis strøm er selvfølgelig konkurrenceforvridende (ingen pis - det har Konkurrencestyrelsen fuldstændig ret i). Den gratis arbejdskraft kan dog ikke røres - heldigvis er der stadig frit lejde for frivilligt arbejde i universitets-regi.
Derfor har værtshusejerne fået medhold af Konkurrencestyrelsen - universiteterne skal nu afkræve fredagsbarerne for strøm og leje af lokaler - sikkert til markedsværdi. Hvilket for så vidt er helt fair. Konkurrenceregler vejer til enhver tid tungere end abstrakte størrelser som "studiemiljø" og "druk" og "hor".
I fremtiden skal fredagsbarerne så operere ud fra samme økonomiske vilkår som værtshusene, og det vil nok betyde moderat forhøjede ølpriser i fredagsbarerne. Spørgsmålet er så, om ikke værtshusejerne kunne suge endnu flere gæster til sig ved at skrue lidt ned for priserne. Nu er konkurrencen jo mindsket (det lader i hvert fald til at have været værtshusejernes rationale), så de vil kunne tillade sig at sænke priserne og stadig køre med samme profitmargin som før. Lavere priser kan måske endda gå hen at trække flere mennesker til.
Det sker dog nok ikke. Der er ingen tvivl om, at værtshusejeren har gjort dette tiltag i profitmaksimeringens ånd - og fred være med det.
I realiteten har DRC dog nok kun opnået følgende ting:
1) Mere druk i privat regi om fredagen
2) Enkelte af de mindre fredagsbarer (eller de, der ligger på attraktive og dermed dyre adresser) vil være tvunget til at lukke eller fusionere
3) De studerende bruger flere penge i fredagsbarerne, end de gjorde før
Man skal være mere end almindeligt naiv, hvis man som værtshusejer tror, at man får flere kunder, fordi en fredagsøl nu koster 15 kroner i stedet for 10 kroner - og den prisforøgelse er nok endda højt sat.
Fredagsbarer kan nemlig noget, som værtshusene ikke kan: For det første ligger de oftest tæt på studiestederne (heldigvis kan værtshusejerne nok ikke kræve, at denne fordel skal afspejles i prissætningen på fredagsbar-lokalerne), og de udgør dermed - uanset hvor grimme og atmosfæreforladte lokalerne så måtte være - en oplagt mulighed for at afslutte ugen med lidt hygge og/eller dødsdruk.
Men det primære er nok, at det er de studerende selv, der står for alle arrangementer. Samtlige af de fredagsbarer, jeg har været i, har emmet af frivillighed, uhøjtidelighed og en lille smule tryghed. Studerende, der drikker i en fredagsbar, slår sig løs på en helt anden måde, end de gør nede i byen. Hvilket af og til er skræmmende, men sjældent ret længe ad gangen.
Jeg siger til værtshusejerne:
Kom an!
Nu er der vist ikke andre muligheder end at gribe i egen barm, hvis I skal have flere folk igennem tællerne. I har masser af muligheder for at gøre det bedre. I vil aldrig kunne tilbyde det samme, som fredagsbarerne kan, men I kan sagtens gøre det bedre, end I gør nu. Eller har I flere undskyldninger?
Personligt håber jeg, at de studerende rundt omkring i landet vil afholde sig fra formålsløse underskrifts-indsamlinger og store, krakilske protestaktioner med uforsonlig retorik. Der er ingen grund til demonstrativt at vælge byturen fra - gør, som I altid har gjort. Værtshusejerne skal også overleve - som de i øvrigt mirakuløst har gjort i de sidste mange årtier, på trods af fredagsbarernes statsstøttede rædselsregime.
Men næste gang du overvejer, om du skal gå i fredagsbar eller blive hjemme - så vælg fredagsbaren. Vi skal nok tage os af dig.
Sunday, July 8, 2007
Det kan man også spise...
Hvis man vil, kan man også bruge en lørdag aften (fra kl. 18-23!*) på at spise:
- Røget andebryst med løgkompot
- Dampet skærising med beurre blanc orange og basilikumolie
- Foie gras terrine med rosengelé og rosmarin-æbler
- Langtidsstegt oksebov med Samsø-kartofler, estragonsky og bagt tomat
- Ostetallerken med bl.a. tallegio, bonde-Gouda, myseost
- Granité med smag af blodappelsin**
- Chokoladekage med æble-sorbet
* Det er sjældent, man bruger fem timer på at spise, men det var tiltrængt. Vi havde begge to krise efter hovedretten, men lidt frisk luft og en ryg-tømning gjorde underværker. Selvom sidstnævnte føltes som en synd, når man ved, at det er dyr mad, der passerer. En krank skæbne for så lækre råvarer. Men vi skal jo alle samme vej, medmindre der snart kommer et kryogenetisk gennembrud.
** På dette tidspunkt er det vigtigt at gøre opmærksom på, at finere madlavning ofte har tendens til at pynte på tingene. "Granité" lyder bedre end "Vi har taget en skovl og afrimet fryseren med vold, og derefter har vi hældt lidt Fun-koncentrat over isklumperne". "Carpaccio af Samsø-kartoffel" lyder også bedre end "kartofler i skiver". Man skal ikke lade sig narre. Men ved sådanne lejligheder er det vigtigt at holde facaden og lade som om, man udmærket ved, at en kogt kartoffel i skiver nogle gange er det bedste i verden. Så kan man selv tilsætte ironisk distance under spisningen. Uden at tjeneren får noget.
Nåja, og så hørte der nogen fine vine til hver ret. Ad libitum, forstås.
Resten af aftenen tilbragte vi på Oscar Wilde i selskab med et par fulde nordmænd i badetøj. Som man nu gør.
- Røget andebryst med løgkompot
- Dampet skærising med beurre blanc orange og basilikumolie
- Foie gras terrine med rosengelé og rosmarin-æbler
- Langtidsstegt oksebov med Samsø-kartofler, estragonsky og bagt tomat
- Ostetallerken med bl.a. tallegio, bonde-Gouda, myseost
- Granité med smag af blodappelsin**
- Chokoladekage med æble-sorbet
* Det er sjældent, man bruger fem timer på at spise, men det var tiltrængt. Vi havde begge to krise efter hovedretten, men lidt frisk luft og en ryg-tømning gjorde underværker. Selvom sidstnævnte føltes som en synd, når man ved, at det er dyr mad, der passerer. En krank skæbne for så lækre råvarer. Men vi skal jo alle samme vej, medmindre der snart kommer et kryogenetisk gennembrud.
** På dette tidspunkt er det vigtigt at gøre opmærksom på, at finere madlavning ofte har tendens til at pynte på tingene. "Granité" lyder bedre end "Vi har taget en skovl og afrimet fryseren med vold, og derefter har vi hældt lidt Fun-koncentrat over isklumperne". "Carpaccio af Samsø-kartoffel" lyder også bedre end "kartofler i skiver". Man skal ikke lade sig narre. Men ved sådanne lejligheder er det vigtigt at holde facaden og lade som om, man udmærket ved, at en kogt kartoffel i skiver nogle gange er det bedste i verden. Så kan man selv tilsætte ironisk distance under spisningen. Uden at tjeneren får noget.
Nåja, og så hørte der nogen fine vine til hver ret. Ad libitum, forstås.
Resten af aftenen tilbragte vi på Oscar Wilde i selskab med et par fulde nordmænd i badetøj. Som man nu gør.
Subscribe to:
Posts (Atom)