Så har jeg fået CVR-nummer - firmaet er oprettet - direktøren er enstemmigt valgt til en periode i den varme stol.
Nu må vi se, om jeg på et tidspunkt får lavet en alvorlig administrationsfejl, som kommer til at koste mig min personlige økonomi. Jeg håber det ikke, men det er en reel risiko, når man først begynder at flette sit liv sammen med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og deres mangfoldighed af blanketter.
Og nu til valget: Hvordan kan så stor en del af befolkningen stemme på et parti, der i al seriøsitet laver en valgvideo som denne:
De første 1:45 minutter består af små still-billeder. Dejlig, dansk natur. Danske køer. Danske Jellinge-sten. Glade danskere. Uha, hvor er det smukt. Og det er selvfølgelig Dansk Folkepartis fortjeneste. Der er taget patent på nationalromantikken, og nostalgien er ikke til at skære sig igennem med en motorsav.
...men noget truer alt det smukke. Et fly kløver det andet Twin Tower efter 1:45 minutter af videoen. Dannebrog afbrændes. Afbrændte biler på Nørrebro. Vold. Og hov! Efter 2:17 minutter et still-billede af...(Musikken bliver truende..)
To kvinder og et lille barn! Musikken er dyster, så de er tydeligvis onde. Og de har tilmed slør på! Billedet viser ikke, i hvor høj grad ansigtet er tildækket. Uanset hvad, så håber jeg, at de to kvinder slæber DF i retten - det er langt, langt under lavmålet at tage et billede af to tilfældige muslimske kvinder og sætte det ind i denne kontekst - garanteret uden at de to er gjort opmærksom på det.
Der klippes fra de to muslimske kvinder til scener fra World Trade Center. Flot, Pia. Det er netop disse to muslimske kvinder og deres lille barn, der er skyld i, at tvilingetårnene blev jævnet med jorden. Dette er fear-mongering af absolut værste skuffe. Jeg er meget nedslået over, at folk ikke kan gennemskue, hvor skadelig en effekt dette har på Danmarks politiske situation og ikke mindst vores ry i udlandet.
Heldigvis bliver musikken igen harmonisk, og vi kommer tilbage til Dannebrog og de grønne marker (Hvis du stemmer på Dansk Folkeparti, skinner solen altid, og det bliver aldrig vinter). Hjemme-ude-hjemme. Et rigtigt eventyr. Og voice over´en lyder: "Den 13.november afgør du, om Danmark skal forblive trygt".
Jeg vil gerne vædde med, at hvis 100 % af befolkningen stemte på DF, så ville Danmark blive verdens mest utrygge land at leve i. Både for kristne, muslimer, agnostikere og ateister.
Her er Pedellens råd. Det gælder for alle; uanset etnicitet, religiøs overbevisning, køn og nationalitet, og det bør kunne finde anvendelse i alle samfundslag.
Acceptér, at alle ikke er som dig. Vær glad, hvis folk deler enkelte eller flere af dine overbevisninger, men anerkend folks ret til at være forskellig fra dig.
Showing posts with label Firma. Show all posts
Showing posts with label Firma. Show all posts
Tuesday, November 13, 2007
Wednesday, October 3, 2007
Trælår og virksomhed
Et trælår er resultatet af et hårdt slag (f.eks. med et knæ) direkte på lårmusklen. Herved ødelægges der (vistnok) nogle muskelfibre, og der opstår en relativt smertefuld blødning inde i låret.
Det er en almindelig skade i kontaktsport, og der kan gå alt fra et par dage til flere måneder, før smerten fortager sig, og man kan begynde at motionere igen.
Her er et par måder, hvorpå man kan sikre sig, at trælåret IKKE går væk med det samme:
1) Spille fodboldkampen færdig i ungdommelig kådhed
2) I det hele taget fortsætte stædigt med at humpe og cykle rundt til de aftaler, man nu har
3) Undlade at bruge is og kompression
Ingen af metoderne kan anbefales. Gør i stedet det modsatte, hvis uheldet skulle være ude.
In other news:
Jeg har netop taget de første skridt mod at starte egen freelance "kommunikationsvirksomhed". Uha, hvor er det voksent.
Jeg skal nok give jer allesammen mit CVR-nummer, når jeg får det. Men kun på opfordring. På vers.

Subscribe to:
Posts (Atom)