Overordnet emne: Facebook som eksempel på computermedieret netværksdannelse.
1) Hvad er Facebook? (Vi analyserer lidt på sitet med assistance fra Heap, Gallant & Boone, som har udviklet fem heuristikker til formålet.
Herunder kommer vi også ind på, hvad der gør Facebook til web 2.0 (og implicit: Hvad er web 2.0?).
2) Hvordan opbygger man en identitet på Facebook? Hvilke muligheder tilbyder sitet ift. identitetskonstruktion, og hvordan skal man i det hele taget forholde sig til identitetsbegrebet i virtuel sammenhæng?
3) En sammenligning af MySpace og Facebook. Hvordan er de to sites forskellige, og hvad betyder det for brugen af dem?
4) Privacy-begrebet. Hvilke data kan/skal brugerne opgive, og hvordan opfordres de til at gøre det? (default settings) Her overvejer vi at inkludere elementer af Goffmans (subsidiært Meyrowitz´) interaktionsteori.
5) Udviklingspotentiale - hvad kan Facebook som virtuelt community tænkes at omfatte i fremtiden?
Foreløbig litteraturliste:
Heap, Boone & Gallant: Five heuristics for designing and evaluating web-based communities.
Hirschorn: About FaceBook.
Lampe, Ellison, Steinfield: A(face)book in the crowd
Lampe, Ellison, Stenfield: The benefits of facebook friends
Turkle: Looking toward cyberspace
Boyd: Friendster and publicly articulated social networking
Boyd: History of Social Network Sites
Mazer, Murphy & Simonds: I´ll see you on facebook
Acquisti & Gross: Imagined Communities
Donath: Identity and deception in the virtual community
Goffman: Presentation of self
Wednesday, October 24, 2007
Thursday, October 18, 2007
Anbefaling mm.
Som nogen måske har opdaget, ligger denne blog stille for tiden. Det er helt bevidst. Jeg vil gerne have sorteret de værste medløbere fra. De mennesker, som er så moderne, at de konstant kræver opdateringer. Der skal være noget nyt hele tiden, ellers mister ting værdien.
FORKERT! Ting bliver ikke automatisk dårlige, fordi de ikke ændrer sig. Hvis der ikke er kommet nye indlæg her på bloggen i nogen tid, så er det fordi jeg gerne vil have dig til at læse de foregående indlæg lidt grundigere. Eller måske endda meditere lidt over tingenes tilstand. Det er ingen skade til.
I dag rendte jeg for resten ind i en gammel veninde, som sprang fra universitetet for at få sig en mere praktisk uddannelse. Hendes blogindlæg har både omhandlet ture til Spanien, Etiopien, Holland, og meget mere. Min uddannelse har indtil nu ført mig til Viby. Måske gjorde Majbrit det rigtige. Men jeg klynger mig stadig til håbet om, at jeg engang kan komme så langt som til Flensborg i studiemæssig sammenhæng.
Nå, nu til dagens link: Luisterpaal.
En intet mindre end fantastisk side, hvor en række aktuelle albums lægges ud til fri aflytning (intet download, I snyltende pirat-djævle!). Det var de gode mennesker i FOD, der i sin tid sporede mig ind på siden. Jeg er dem stadig taknemmelig. Ikke mindst fordi der konstant opdateres. Hvilket er en kvalitet i sig selv(!)
FORKERT! Ting bliver ikke automatisk dårlige, fordi de ikke ændrer sig. Hvis der ikke er kommet nye indlæg her på bloggen i nogen tid, så er det fordi jeg gerne vil have dig til at læse de foregående indlæg lidt grundigere. Eller måske endda meditere lidt over tingenes tilstand. Det er ingen skade til.
I dag rendte jeg for resten ind i en gammel veninde, som sprang fra universitetet for at få sig en mere praktisk uddannelse. Hendes blogindlæg har både omhandlet ture til Spanien, Etiopien, Holland, og meget mere. Min uddannelse har indtil nu ført mig til Viby. Måske gjorde Majbrit det rigtige. Men jeg klynger mig stadig til håbet om, at jeg engang kan komme så langt som til Flensborg i studiemæssig sammenhæng.
Nå, nu til dagens link: Luisterpaal.
En intet mindre end fantastisk side, hvor en række aktuelle albums lægges ud til fri aflytning (intet download, I snyltende pirat-djævle!). Det var de gode mennesker i FOD, der i sin tid sporede mig ind på siden. Jeg er dem stadig taknemmelig. Ikke mindst fordi der konstant opdateres. Hvilket er en kvalitet i sig selv(!)
Wednesday, October 3, 2007
Trælår og virksomhed
Et trælår er resultatet af et hårdt slag (f.eks. med et knæ) direkte på lårmusklen. Herved ødelægges der (vistnok) nogle muskelfibre, og der opstår en relativt smertefuld blødning inde i låret.
Det er en almindelig skade i kontaktsport, og der kan gå alt fra et par dage til flere måneder, før smerten fortager sig, og man kan begynde at motionere igen.
Her er et par måder, hvorpå man kan sikre sig, at trælåret IKKE går væk med det samme:
1) Spille fodboldkampen færdig i ungdommelig kådhed
2) I det hele taget fortsætte stædigt med at humpe og cykle rundt til de aftaler, man nu har
3) Undlade at bruge is og kompression
Ingen af metoderne kan anbefales. Gør i stedet det modsatte, hvis uheldet skulle være ude.
In other news:
Jeg har netop taget de første skridt mod at starte egen freelance "kommunikationsvirksomhed". Uha, hvor er det voksent.
Jeg skal nok give jer allesammen mit CVR-nummer, når jeg får det. Men kun på opfordring. På vers.
Det er en almindelig skade i kontaktsport, og der kan gå alt fra et par dage til flere måneder, før smerten fortager sig, og man kan begynde at motionere igen.
Her er et par måder, hvorpå man kan sikre sig, at trælåret IKKE går væk med det samme:
1) Spille fodboldkampen færdig i ungdommelig kådhed
2) I det hele taget fortsætte stædigt med at humpe og cykle rundt til de aftaler, man nu har
3) Undlade at bruge is og kompression
Ingen af metoderne kan anbefales. Gør i stedet det modsatte, hvis uheldet skulle være ude.
In other news:
Jeg har netop taget de første skridt mod at starte egen freelance "kommunikationsvirksomhed". Uha, hvor er det voksent.
Jeg skal nok give jer allesammen mit CVR-nummer, når jeg får det. Men kun på opfordring. På vers.
Thursday, September 27, 2007
Burma/Myanmar
It does not matter how many people the military kills, we woe to struggle and sacrify our lives to restore democracy for our future generation.
- fra Ko-Htike
Den er helt gal i Burma/Myanmar. Folk bliver skudt på åben gade, og regimet er efterhånden desperate for at lukke munden på den utilfredse befolkning.
Alt dette lader sig kun gøre, fordi Kina, Indien (og Mærsk m.fl.) handler med landet og sender penge lige i lommen på despoten Than Shwe og hans kumpaner, der udelukkende bruger indtjeningen på at opretholde en enorm militærstyrke.
En militærstyrke, hvis fornemste opgave er at anholde, myrde og torturere "dissidenter" og andre, som tillader sig at gå fredeligt igennem Yangons gader. Det eneste mål med denne voldskampagne er at sikre, at regeringen kan blive ved magten. Man har tidligere afholdt en demokratisk afstemning, men resultatet passede ikke Than Shwe, så man satte vinderen af valget, Aung San Suu Kyi, i husarrest, hvor hun stadig sidder - 18 år efter valget.
Kina m.fl. har nedlagt veto i FN, så man ikke kan indføre sanktioner mod den militærjunta, som styrer landet. Tag jer sammen! Vi kan alle blive enige om, at det er en god ting at gå imod USA på visse punkter, men helt ærligt... godtnok er der tilsyneladende masser af værdifulde natur-ressourcer i landet, men det må da være muligt at tilsidesætte økonomiske behov, når et regime i den grad agerer nådesløst.
Heldigvis (jeg tøver med at bruge dette ord, for hvem er det heldigt for?) lader befolkningen indtil videre til at være umulig at stoppe denne gang. Når jeg siger denne gang, er det fordi magthaverne i 1988 slagtede 3.000 (!) fredelige demonstranter på åben gade for at kvæle "revolutionære røster".
På trods af anholdelser, henrettelser og udgangsforbud fortsætter munke og almindelige indbyggere at protestere på gaderne. Og på trods af juntaens forsøg på at blokere Internet-forbindelsen til og fra landet, strømmer det ud med billeder og videooptagelser, der viser, hvor grusomt det er derovre. Det sætter unægtelig en vis gruppe unge danskeres evige brok over "politivold" noget i relief.
Læs f.eks. Ko-htike eller Kadaung
ADVARSEL: Billeder og beretninger på nogle af ovennævnte sider kan være voldsomme.
Situationen i Burma får næsten (næsten) forholdene i Usbekistan til at virke humane.
- fra Ko-Htike
Den er helt gal i Burma/Myanmar. Folk bliver skudt på åben gade, og regimet er efterhånden desperate for at lukke munden på den utilfredse befolkning.
Alt dette lader sig kun gøre, fordi Kina, Indien (og Mærsk m.fl.) handler med landet og sender penge lige i lommen på despoten Than Shwe og hans kumpaner, der udelukkende bruger indtjeningen på at opretholde en enorm militærstyrke.
En militærstyrke, hvis fornemste opgave er at anholde, myrde og torturere "dissidenter" og andre, som tillader sig at gå fredeligt igennem Yangons gader. Det eneste mål med denne voldskampagne er at sikre, at regeringen kan blive ved magten. Man har tidligere afholdt en demokratisk afstemning, men resultatet passede ikke Than Shwe, så man satte vinderen af valget, Aung San Suu Kyi, i husarrest, hvor hun stadig sidder - 18 år efter valget.
Kina m.fl. har nedlagt veto i FN, så man ikke kan indføre sanktioner mod den militærjunta, som styrer landet. Tag jer sammen! Vi kan alle blive enige om, at det er en god ting at gå imod USA på visse punkter, men helt ærligt... godtnok er der tilsyneladende masser af værdifulde natur-ressourcer i landet, men det må da være muligt at tilsidesætte økonomiske behov, når et regime i den grad agerer nådesløst.
Heldigvis (jeg tøver med at bruge dette ord, for hvem er det heldigt for?) lader befolkningen indtil videre til at være umulig at stoppe denne gang. Når jeg siger denne gang, er det fordi magthaverne i 1988 slagtede 3.000 (!) fredelige demonstranter på åben gade for at kvæle "revolutionære røster".
På trods af anholdelser, henrettelser og udgangsforbud fortsætter munke og almindelige indbyggere at protestere på gaderne. Og på trods af juntaens forsøg på at blokere Internet-forbindelsen til og fra landet, strømmer det ud med billeder og videooptagelser, der viser, hvor grusomt det er derovre. Det sætter unægtelig en vis gruppe unge danskeres evige brok over "politivold" noget i relief.
Læs f.eks. Ko-htike eller Kadaung
ADVARSEL: Billeder og beretninger på nogle af ovennævnte sider kan være voldsomme.
Situationen i Burma får næsten (næsten) forholdene i Usbekistan til at virke humane.
Wednesday, September 26, 2007
Hvem er jeg?
I øvrigt: Det sidste musiknummer, jeg har købt: Nik Kershaw: "The Riddle". Sådan. Livets mening på under fire minutter. Og med syntetisk fløjte.
Thursday, September 20, 2007
Flot, Telia/Stofa
Resultatet af dagens hastighedstest med Stofanet:
Jeg betaler pt. 359 kr pr. måned for en download-hastighed, der bør ligge omkring 5 mB/sek (egentlig betaler jeg for 10 mb/sek, men der står med småt, at kablerne sætter den øvre grænse for hastigheden, så jeg kan ikke regne med mere end 5 indtil videre), så jeg er ikke imponeret over, at download-hastigheden ligger nede på 26 kB(!)
På det seneste har jeg dog noteret mig, at hastigheden nedsættes, når det regner udenfor. Så er Stofa naturligvis undskyldt. Force majeure.
Eller hvad? Nu må I sgu tage jer sammen.
Seneste update: Stofa er klar over, at der er et problem i mit område. Der er ingen tidshorisont på, hvornår problemet kan forventes løst.
Hvis der er nogen derude, som ved noget om, hvad der skal til, før Stofa kan siges at forsømme deres aftale med mig som abonnent, så må de gerne kommentere.
Jeg betaler pt. 359 kr pr. måned for en download-hastighed, der bør ligge omkring 5 mB/sek (egentlig betaler jeg for 10 mb/sek, men der står med småt, at kablerne sætter den øvre grænse for hastigheden, så jeg kan ikke regne med mere end 5 indtil videre), så jeg er ikke imponeret over, at download-hastigheden ligger nede på 26 kB(!)
På det seneste har jeg dog noteret mig, at hastigheden nedsættes, når det regner udenfor. Så er Stofa naturligvis undskyldt. Force majeure.
Eller hvad? Nu må I sgu tage jer sammen.
Seneste update: Stofa er klar over, at der er et problem i mit område. Der er ingen tidshorisont på, hvornår problemet kan forventes løst.
Hvis der er nogen derude, som ved noget om, hvad der skal til, før Stofa kan siges at forsømme deres aftale med mig som abonnent, så må de gerne kommentere.
Tuesday, September 18, 2007
En lille anbefaling
For de af jer, der synes om Simpsons og Family Guy, så kan "American Dad" være seneste skud på stammen af satiriske, amerikanske tegnefilm-serier, som er værd at bruge lidt tid på.
Egentlig er humoren meget den samme, som benyttes i de andre serier: Den er spækket med referencer til andre populærkulturelle medietekster, og den er fyldt med karikerede figurer, som passer ind i diverse stereotyper: Den republikanske, xenofobiske far (arbejder hos CIA), den lidt vage og tilgivende moderfigur, den venstreorienterede, vegetariske og rebelske datter, det bøssede rumvæsen (som reddede faderens liv i Area 51), og sidst men ikke mindst: Klaus, den elskelige guldfisk, som har fået sin hjerne byttet ud med en über-liderlig østtysk skihopper efter en lille CIA-operation. Alle sammen velkendte og ofte brugte figurer (?)
Faktisk er humoren så meget den samme som i de to førnævnte serier, at det kun er de enkelte karakterer, som er blevet drejet over en delvist ny skabelon. Og når man har udtænkt et par karakterer og deres fysiske og mentale attributter, er det relativt let at bygge en serie enkle narrativer op, som de kan udfolde sig indenfor. Nogen vil påstå, at de narrative fællestræk ligger forud for karaktererne, og det gør de for så vidt også på det overordnede strukturelle niveau, men i det rent praktiske arbejde er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det er lettere at arbejde sig fra karaktererne og ind i de enkelte plots.
Med dette har jeg naturligvis impliceret, at American Dad ikke repræsenterer den helt store nytænkning, og det mener jeg heller ikke, at den gør. Overhovedet ikke, faktisk. Af og til kan det godt undre, at der ikke stilles højere krav til de ting, der bliver puttet på dåse og sendt i fjernsynet.
Så vidt den lidt akademiske del. Nu til den lidt mere jordnære del: Der er ganske enkelt hylemorsomme sekvenser i de fleste af afsnittene. Især er det guldfisken Klaus, der evig og altid lægger an på den halvlækre moder, Francine, som står for grinene. Men naturligvis fylder den rigide og kompromisløse fader, Stan, klart mest i billedet. Og det er da også morsomt, når han f.eks. omdanner hele familiens have til en "prison camp"... hov, undskyld.. et "Detention centre" og holder hele nabolaget fanget under mistanke om terrorvirksomhed. Da datteren vredt siger: "What you´re doing, violates every tenet of a rational and just society", replicerer faderen glad: "High five!"
Jaja, satiren og selvironien på vegne af den amerikanske regering er til at føle på. Vi har hørt og set det hele før, men det er nu stadig sjovt. Især fordi der af og til er seksuel (og til tider endda incestuøs) innuendo. Den slags kan vi godt lide. Incest er objektivt morsomt. I hvert fald, når det ikke foregår i virkeligheden.
PS: Gad vide, om den republikanske del af befolkningen ikke kan finde ud af at lave tegnefilm. Eller også er de simpelthen ikke sjove?
Egentlig er humoren meget den samme, som benyttes i de andre serier: Den er spækket med referencer til andre populærkulturelle medietekster, og den er fyldt med karikerede figurer, som passer ind i diverse stereotyper: Den republikanske, xenofobiske far (arbejder hos CIA), den lidt vage og tilgivende moderfigur, den venstreorienterede, vegetariske og rebelske datter, det bøssede rumvæsen (som reddede faderens liv i Area 51), og sidst men ikke mindst: Klaus, den elskelige guldfisk, som har fået sin hjerne byttet ud med en über-liderlig østtysk skihopper efter en lille CIA-operation. Alle sammen velkendte og ofte brugte figurer (?)
Faktisk er humoren så meget den samme som i de to førnævnte serier, at det kun er de enkelte karakterer, som er blevet drejet over en delvist ny skabelon. Og når man har udtænkt et par karakterer og deres fysiske og mentale attributter, er det relativt let at bygge en serie enkle narrativer op, som de kan udfolde sig indenfor. Nogen vil påstå, at de narrative fællestræk ligger forud for karaktererne, og det gør de for så vidt også på det overordnede strukturelle niveau, men i det rent praktiske arbejde er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det er lettere at arbejde sig fra karaktererne og ind i de enkelte plots.
Med dette har jeg naturligvis impliceret, at American Dad ikke repræsenterer den helt store nytænkning, og det mener jeg heller ikke, at den gør. Overhovedet ikke, faktisk. Af og til kan det godt undre, at der ikke stilles højere krav til de ting, der bliver puttet på dåse og sendt i fjernsynet.
Så vidt den lidt akademiske del. Nu til den lidt mere jordnære del: Der er ganske enkelt hylemorsomme sekvenser i de fleste af afsnittene. Især er det guldfisken Klaus, der evig og altid lægger an på den halvlækre moder, Francine, som står for grinene. Men naturligvis fylder den rigide og kompromisløse fader, Stan, klart mest i billedet. Og det er da også morsomt, når han f.eks. omdanner hele familiens have til en "prison camp"... hov, undskyld.. et "Detention centre" og holder hele nabolaget fanget under mistanke om terrorvirksomhed. Da datteren vredt siger: "What you´re doing, violates every tenet of a rational and just society", replicerer faderen glad: "High five!"
Jaja, satiren og selvironien på vegne af den amerikanske regering er til at føle på. Vi har hørt og set det hele før, men det er nu stadig sjovt. Især fordi der af og til er seksuel (og til tider endda incestuøs) innuendo. Den slags kan vi godt lide. Incest er objektivt morsomt. I hvert fald, når det ikke foregår i virkeligheden.
PS: Gad vide, om den republikanske del af befolkningen ikke kan finde ud af at lave tegnefilm. Eller også er de simpelthen ikke sjove?
Subscribe to:
Posts (Atom)